Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.278
beskylde Jøderne, som saadanne, for en ultraliberal Sindsstem
ning. Omtrent ved samme Tid blev jeg gjort opmærksom paa
en Opsats i det i Wiirzburg udkommende Folkeblad, hvori Jø
derne, alle uden Forskjel, bleve beskyldte for den skjændigste
Servilisme mod Regjeringen, og truede med Folkets Hævn paa
Frihedens Dag. En anden Journalist, Udgiveren af den Kasseler-
Forfatningsven , vilde afgjøre Sagen ret tilgagns kløgtigt — jeg
troer, det var i en Recension over Børnes Breve, — og fore
kastede Jøderne, at de enten ere servile eller ultraliberale : det
rette Frihedsmaal kunde de ikke holde. — Ikke længe derefter
læste man i en Kasseler Korrespondent-Artikel i den Stuttgardter
almindelige Tidende, der var flydt fra en ultraliberal Pen, at
Jøderne ere i Masse Juste milieu hengivne. Vi see her den hele
Kreds af politiske Sindelag udtømt i vexlende Bebreidelser; og
under alle disse Taabeligheder er Intet klart, uden det, at et
afsindigt Had forvirrer Gemyttet, selv under Opfattelsen af Kjends
gjerninger, — at hver især isoleret Begivenhed er det nok, for
at hæve denne til noget Almindeligt og derpaa at grunde For
dømmelsen over Tusinder; — at det har afsværget al Sandhed
tilligemed al Billighed, og desaarsag vanærer sig selv ved Mod
sigelser, som ere det klareste Beviis paa den indre Løgn og
Slethed. Indtil jeg imidlertid atter faaer Leilighed til at tale om
den hæderfulde Beskyldning for ultra-" liberalt Sindelag, har
jeg endnu nogle faa Ord at melde betræffende Anken over, at
Jøderne ingen Deel tåge i de frisindede, om end ikke ultraiske
Ideer. Jeg vil begynde med Det, som tilsyneladende kunde
ligge til Grund for denne Bebreidelse. Det staaer aldeles ikke
til at negte, at selve Liberalismen i Tydskland, under de senere
smaalige politiske Forhold, ikke sjelden antager en spidsborgerlig,
laugsmæssig, kliqveartet Form, der staaer i den latterligste Kon
trast med dens Væsen og de Bestræbelser, den fordrer: en
Form, der giver Plads for Fordomme, for Udelukkelser af hver
Art. Der gives i de smaa Tydsklands Stæder liberale Klubber
og Selskaber, der, ligesom Laug og Kasino’er, ingen Jøde optage,
eller hvis indskrænkede fordomsfulde Aand, i hvilke endnu kun
Udet mere af Friheden, end Navnet, er trængt ind, dog lader
vente, at en Jøde ingen god Optagelse vil finde i sammes Midte ;
og saalunde maa det da være kommet, at Jøderne hist og her
ingen Andeel have kunnet tåge i lokale Bestræbelser for liberale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
