Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 283
kun, som ved et Slumpetræf, fik to Stemmer flere for end
imod sig.
Hverken dette, eller den Kulde mod vor Samvittigheds-Frihed",
de Blade har viist, hvorpaa Jøder, døbte og udøbte, har størst
Indflydelse, kan imidlertid berettige eller skal bevæge mig til at
fravige den Overbeviisning, jeg alt for endeel Aar siden ved
kjendte mig1, at Jøderne, ved at behandles ei paa Romersk"
men paa Græsk", kan blive hvert Land til überegneligt Gavn,
da de overalt, hvor de har Borger-Ret", bemægtige sig Borger-
Aanden, og vide godt at ramme Statens Bedste som deres Eget.
Derimod er det nok Umagen værdt at mønstre de Grunde,
man anførte mod Jødernes Valgbarhed, thi skjøndt de vel for
det meste kun var Undskyldninger for den uvilkaarlige Følelse,
flere Talere endog vedkjendte sig, saa vil man dog i vore Dage
immer skamme sig ved slig en Følelse, naar man ingen Und
skyldning har. Allerede sidst vilde derfor Endeel ikke være
det bekjendt, at de havde det mindste mod Jødernes Valgbarhed,
naar de kun turde ventet at Kongen vilde bifalde den, eller naar
ikke derved maatte skee en, for Principets Skyld, farlig For
andring i Folke-Raadets Grundlov, og værgede sig mod de ind
lysende Sandheder, at det er ikke for at høre sig selv men
Folket, Kongen lytter til Folke-Stemmen, og at ingenlunde For
ordningen af 1834, men kun Konge-Brevet af 28de Mai 1831, er
Folkeraadets Grundlov.
Hvad der vel maa være Hoved-Indvendingen mod Jødernes
Valgbarhed, var den Paastand, at Kristendommen gav langt
mere Sikkerhed for Dyd og Ære end Jødedømmet; men den
Taler, der med mest Varme og Inderlighed gjorde denne Ind
vending gjældende, gjendrev den selv ved meget naivt at be
mærke, man maaskee kan gjøre Forskjel mellem Navn-Kristen
og virkelig Kristen", hvad man aabenbar ikke blot kan, men
nødvendig maa, hvor Barne-Daaben" er en tvungen Sag, da
man jo ellers ved med Magt at døbe Jøde-Børnene i en Hast
kunde forvandle dem til virkelige Kristne. Sandelig, hvor en
virkelig Kristen, som Taleren efter alle Mærker var, endnu i
vore Dage og midt i en Forsamling, hvor Saamange nægtede at
kjende nogen væsentlig Forskjel mellem Jødedom og Kristen
dom, endnu kan tale om den særegne Sikkerhed for Tænke-
1 Haandbog i Verdenshistorien, 1- 580—81.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
