Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
maadc og Vandel, Kxhten-Navnet skal medføre, der maa For
dommen mod Jøderne vist nok være saa stærk, at den neppe
viger for Grunde; men den Betragtning synes mig dog maatte
lære alle Veltænkende baade i Danmark og Norge ei at gjøre
Daaben til Betingelse for Borger-Ret, da man derved kun støder
de retsindige Jøder fra sig og lokker de Slette og Samvittigheds
løse til sig, hvad dog aldrig kan enten være klogt eller det bor
gerlige Selskab gavnligt.
At man ogsaa selv maa have følt den indvortes Tomhed af
den Indvending, der har det meste udvortes Skin, slutter jeg
deraf, at man søgte at forstærke den ved lang Tale om saa
danne Smaating, som at den ægte Jøde hverken kunde skrive
paa Sabbaten, eller ved Folke-Raadets Aabning bivaane den
kristelige Gudstjeneste, og det var ret tilpas, at En af de nær
værende kristelige" Talere reentud erklærede, at den Prædiken,
der kunde forarge en retskaffen Jøde, vilde ogsaa forarge ham,
thi derved blev det jo dog haandgribeligt, at Navnet gjorde intet
til Sagen. Hr. Assessor Ussing havde for Resten aldeles Ret i,
at Udtrykket offentlig" om den Gudstjeneste, hvormed Folke-
Raadet skal aabnes, ei maa forvexles med «kristelig", forsaavidt
derved tænkes paa den kristne Tro, thi uden at tale om at
Gudstjenesten i Jødernes Synagoge jo ogsaa er «offentlig", saa
veed vi jo Alle, at Lovgiveren, selv om han havde sat ..kristelig
Gudstjeneste", slet ikke vilde tænkt paa Troen, men kun paa
Formen, og det med Rette; thi for en saa blandet Forsamling i
vore Dage er den Tale vist den bedste, der kun forudsætter
saa megen Tro, som der maa findes hos enhver retskaffen
Mand, hvilken positiv Religion han end bekjender sig til.
Dog, jeg gaaer endnu videre, i det jeg vedkjender mig den
Overbeviisning, at enhver Bestræbelse for at give det borgerlige
Selskab en kristelig Skikkelse, selv naar den var allerbedst
meent, var dog et stort Misgreb, enten saa Grunden dertil laa i
Miskjendelse af Kristendommens aandige Væsen, eller i Übekjendt
skab med den virkelige Verden og Grændsen for det Gjørlige.
Jeg veed jo nok, at jeg herved ikke blot gjør min Ortodoxi mis
tænkt hos Tilhængerne af de gamle Theologiske Systemer, men
vækker en med Ringeagt blandet Medlidenhed hos de unge
Philosopher, hvem det er en smal Sag med en Hexe-Formel og
et Pennestrøg at kristne alle vore Stater fra Top til Taa; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
