Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indlæg i Jødesagen. 291
9 Decbr. 1809 henfører dem dernæst ligefrcm under den alminde
lige Konskription, ligesom Plak. 1 Mai 1810 og Kane. Skr. 6 Januar
1814 tilkjender dem Ret til Udskrivning til Jægerkorpset. — Hvad
Ret til Landbrug angaaer, siger Kane. Prom. 3 April 1802 udtrykke
lig, at Jøder, som ere fødte her i Riget, eller ere forsynede med
kgl. Leidebrev, have samme Ret til at kjøbe Jordegodser, som
enhver anden af Kongens Undersaatter ; og det er desuden en
Kjendsgerning, at der iblandt vore Avlsbrugere for Øieblikket
er enkelte Jøder, ligesom iblandt vore Forpagtere, Forvaltere,
Møllere og Gartnere.
Betræffende Jødernes Gudstjeneste, da erholdt Menigheden
først i 1833 et anstændigt Tempel, som da indviedes med en Høi
tidelighed, der selv paa den Fremmede maatte efterlade et dybt
og varigt Indtryk. Den lille portugisiske Menighed (en mindre
orthodox Sekt) har desuden sit eget Bedehuus, og Synagoger
ere desuden tilladte i 12 Byer, hvorved en af Menigheden lønnet
Præst befaledes ansat; men da et saa stort Antal duelige ikke
vare lette at udfinde, ordnedes dette saaledes, at der, foruden
Præsten for Menigheden i Kjøbenhavn, skal være 4 jødiske Ka
teketer i Riget: 1 i Kjøbenhavn for Sjellands Stift, 1 i Odense
for Fyens og Lollands, 1 i Frederits for Ribes og Aarhuus’, og
1 i Aalborg for Viborgs og Aalborgs Stifter. I den sidste By
findes ligeledes, som i Slagelse, en ikke autoriseret Synagoge,
mod hvis Bestaaen dog ingen Vanskelighed er gjort. Forord
ningen af 29 Marts 1814 paabyder ogsaa for den jødiske Ungdom
offentlig Religionsprøve eller Konfirmation, og Regjeringen har,
efter Menighedens egen Opfordring, authoriseret deres Lærebog
og approberet Gudstjenestens nye Ordning. Det saakaldte jødiske
Proselytfond hævedes allerede ved kgl. Reskr. af 28 Febr. 1800
efter Biskop Balles Indstilling, og henlagdes til Sjellands Stifts
Skolelærers Enkekasse, men Præstepengene til de kristne Kirke
betjente ere fremdeles forblevne hævede.
Efterhaanden som Kastebaandet er ogsaa Stavnsbaandet blevet
brudt. Jøderne ophøre ikke længer at være Borgere udenfor
sin Fødeby, Forretnings- eller andre Reiser vanskeliggjøres dem
ikke længer, og de behøve ikke meer nogen speciel Bevilling til
at stifte Opholdssted. Fra det Øjeblik, siger Hr. Barfod, kunne
vi sige, at den danske Jøde ei blot havde en Fødeby, men et
Fædreland, der begyndte alt mere at blive billigt imod ham, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
