Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
derfor ogsaa kunde gjøre sikkrere Regning paa hans Gjenkjærlig
hed, der sandelig heller ikke ere udebleven.
I Anordningen af 27 Marts 1814, dens Iste §, er Jødernes
fuldkomne Borgerret opstillet som Princip ; men dette er dog ikke
meer end halvveis gjennemført. Den er dog Hovedskridtet fremad,
og har, som alle vore Dages politiske Forbedringer sin Rod i den
franske Revolutions Dage.
Under 4 Septbr. 1795 nedsatte Regjeringen en Kommittee be
staaende af Professor N. Kall, Overretsassessor Collett, Højeste
retsadvokat Brorson og de israelitiske Kjøbmænd N. L. Meyer
og J. Henriques. Den havde fattet det Forsæt, ved en ny Lov
givning at gjøre Jøderne til nyttige Borgere og værdige til den
Adgang til alle borgerlige Rettigheder, lige med deres kristne Med
borgere, som en oplyst Regjering altid vil anse det for sin hel
ligste Pligt at forskaffe samtlige Borgere, uden Hensyn til deres
Religion 1. Kommitteen indbød gjennem Aviserne samtlige Jøder
til at indkomme med Forslag, og fremkaldte derved ei blot saa
danne, men desuden en Mængde Skrifter og Modskrifter. En
Anonym, der skjelnede skarpt imellem Jødedom og Talmudisme,
klagede over den Myndighed, Jødernes Ældste med Regjeringens
Samtykke gjennem Tvangsmidler udøvede over Menigheden, fore
slog Afskaffelsen af den særegne Skiftejurisdiktion, Indførelsen
af Dansk i alle mulige Dokumenter, der i borgerlige Anliggender
kunde faa Vigtighed, Afskaffelsen af den jødiske Myndighedsalder,
Ordningen af et forbedret Skolevæsen o. s. v. Han mødte na
turligvis Modstand hos sine i rabbinsk Orthodoxi og Uvidenhed
forstenede Troesbrødre ; men flere sloge sig paa Parti med ham,
og iblandt dem den dygtige G. Euchel, som baade skrev et For
slag til Kommissionen og en Ansøgning til Kongen2. Han gik
endnu videre end Anonymen, og fremhævede især Nødvendig
heden af Kirkens og Skolens Forbedring og det danske Sprogs
samt de danske Loves gjennemgribende Indførsel i alle de jødiske
Forholde ; Dansk i Prædiken, i Skolen, i Kontrakter, Handelsbøger
o. s. v. ; en Religionsprøve (Konfirmation) for de tilvoxne Børn ;
ingen Jurisdiktion for Rabbinerne, og ingen Bandstraale; intet
særeget Værnething, ingen særegen Skifteret, ingen jødisk Myn
dighedsalder, ingen Ret til at give Hustruen Skilsmissebrev o. s. v.f
1 Saaledes skrev man i Jan. 17%! — «Lærde Etterretninger" S. 2.
* »Minerva«, Jan. 17%, S. 47—69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
