Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 373
intet Folk et lysere Hoved, til forfængeligt Selvbedrag. Der kan
være Uaar i Historien, i en Nations Udvikling, Uaar paa Mænd,
paa Beslutninger og sjelelige Bedrivter. Men Taalmodighed ! Det
er som naar Busken hviler et Aar, skydende Blade eller skiftende
sine tørre Qviste. I det næste kjende vi den igjen i dens ejen
dommelige Fylde og Herlighed, feirende ligesom en Høitid for
sin egen Natur.
Europas Nationer tænke godt om Os, baade formedelst vor
Nationalkarakteers Ry for gammeldags, uddøende Dyder og for
medelst vor Statsforfatning. De ere ikke uvidende om at Norge,
med Hensyn til denne, har sin Plads fremmest i de konstitu
tionelle Staters Rækker, nærmest efter de republikanske; og de
af dem, som fortjene Navnet af frie og oplyste, ville ikke und
lade at bedømme Norges Adkomst til denne Rang efter det paa
hiin Dag, en Menneskealder efter Konstitutionens Indførelse,
Passerede. Dommen vil blive streng. Den vil lyde paa Hen
viisning til Barbari, paa Uværdighed til en saadan Forfatnings
Besiddelse. Det vil være den offentlige Stemme i Europas meest
civiliserede og frie Lande, som vil fælde den, og i de ufrie ville
alle oplyste, i den vide Verden alle ædle og følende Mennesker
tænke det samme.
Men det vil være en Uretfærdighed ; og forat forebygge den,
udgives i vort eget og et fremmed Sprog dette Skrivt, der er
en Række af Dokumentationer fra det norske Storthings ypper
ligste (ja uden disse skulde de vel heller ikke være dets ypper
ligste) Medlemmer, for at hiin Menneskealder ikke er gaaen hen
for Normændene uden Fremskridt i deres politiske Oplysning.
Hiint Forslag, der naturligviis forudsætter en saadan Fremgang,
uden at kunne angive det Punkt, den har naaet, eller mere end
blot haabe den tilstrækkelig, skulde ellers ikke have været frem
sat, og heller ikke have nydt hverken den Understøttelse, det
fik, eller sin senere Adoption af paa det nærmeste samtlige dets
Talsmænd og Understøttere. I 1814, paa den konstituerende
Rigsforsamling, gave alle Repræsentanter sin Stemme til hiin
Banlysning; 28 Aar efter gave over Halvparten af Repræsen
tationen sin til dens Ophævelse. Mere kan man ikke forlange
af et Folk, hvis Fleerhed af aktive Borgere endnu ere opdragne
hiinsides Forfatningens Fødselsaar, og som er blevet ængstligt
for sin Konstitution, og har troet at finde Beskyttelse derfor i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
