Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.398
ger er stadfæstet, og at Religionsundervisningen er ordnet paa aldeles modsat
Grundvold. Men hvad der fremfor Alt godtgjør, at Jøden og den jødiske
Religion ikke nærer fiendtligt Sindelag mod de Kristne ere de virkelige
Kjendsgerninger, de uomtvistelige Beviser, som overalt håves, og af hvilke
høist mærkelige ere i Storthingets Hænder, om at Jøderne overalt, hvor de
mødes med menneskeværdig Behandling, vise sig som gode Borgere og gode
Mennesker. Kommitteen henviser til de ovenfor erhvervede Vidnesbyrd fra
hollandske og svenske Autoriteter; til dem, der indeholdes i de med denne
Indstilling følgende Forhandlinger om Jødereglementet i de svenske Rigs
stænder, især i Adelsstanden; til Kateket Cohens Beretning om de mosaiske
Troesbekjenderes Stilling i Danmark; til Beretningen om Jøderne i Danmark
i Tidsskriftet Brage og Idun, den kristelige Præst Grundtvigs Afhandling om
Jødernes Valgbarhed, i samme Tidsskrift, og til Forhandlingerne i Provindsial
stænderne angaaende Petitionen om, at Valgbarheden maatte bevilges dem.
Overalt indeholdes heri hæderlige Beviser paa Jødernes Borgersind, deres
trolige Opfyldelse af Borgerpligterne og deres Velgjørenhed mod Jøder og
Kristne uden Forskjel, som maa tilintetgjøre enhver Tanke om fiendtligt
Sindelag.
Det er imidlertid væsentlig paa andre Grunde, end de som man paa Eids
vold gik ud fra, at den foreslaaede Grundlovsforandring nu bestrides; nem
lig paa den ene Side Frygt for at fattige Jøder skal overstrømme Landet
og blive os til Byrde, paa den anden Side at de Rige skulle rive Nærin
gerne til sig til Skade for Landets indfødte Indbyggere. Kommitteen troer,
at disse Betragtninger retteligst lades uden Indflydelse paa Spørgsmaalets
Afgjørelse fortiden, da Forslaget ikke gaaer ud paa nu at give Jøderne videre
Adgang til Riget, end den indskrænkede, som de efter den private Lov
givning, der desuden i den senere Tid faktisk er betragtet som gjældende,
kunne erholde, og derhos paa at gjøre Forandring i Civillovgivningen om
Jøderne mulig, hvis den lovgivende Magt i sin Tid skulde finde Grund
dertil, hvilket Grundloven, saalænge den omhandlede Bestemmelse staaer
ved Magt, hindrer; hvorfor deslige Undersøgelser efter Sagens Stilling
synes overflødige. For det Tilfælde at man alligevel vil løfte Fremtidens Slør,
under Forudsætningen, at den lovgivende Magt senere skulde beslutte For
andring i den private Lovgivning i denne Materie, vil Kommitteens Pluralitet
dog ikke tilbageholde sin individuelle Formening, som Modsætning til den
ovenanførte, at den anseer den ene Frygt ligesaa ugrundet som den anden,
naar der tages Hensyn til Massen af Erfaringer i det Hele og ikke blot til
nogle enkeltstaaende. Kommitteen har hidtil gaaet ud fra, at naar det til
strækkeligt er godtgjort, at Lovens Grund er en Vildfarelse uden at nogen
anden gyldig Grund gives for alligevel at beholde Grundlovsbestemmelsen,
bør det Begrundede bortfalde, og Forslaget derfor bifaldes. Men kunde
man dog antage, at faa eller ingen positive Grunde håves for dette Resultat,
saa maatte allerede vor Grundlovs egen Fordring paa Stabilitet, og den Om
hyggelighed hvormed saadan Synsmaade altid hos os er bevaret, være Grund
nok for at modsætte sig ethvert Forslag til Forandring. Med Hensyn hertil
maa bemærkes, at Grundlovens omhandlede Bud, som Høiesteret i sin Be
tænkning har viist, gaaer ud paa aldeles og uden Undtagelse at udelukke
Jøderne fra Adgang til Riget; at de økonomiske og merkantile Forholde
have medført, at vi alligevel ikke kunne undgaae at træde i forskjellige For
bindelser med Jøder i Udlandet; og at disse igjen have i visse Tilfælde gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
