Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Avhandlinger. — Oplysnings-skritter.
At det virkelig er Religionsintolerants, hvorfra Lovbudet er gaaet ud, ikke
de økonomiske Betragtninger, som nu søges gjorte gjældende, viser allerede
Stedet, paa hvilket det findes. Det stadfæstes ogsaa ved Amtmand Falsens
foran citerede offentlig afgivne Vidnesbyrd derom. Men en saadan Religions
intolerants kan Kommitteen umulig antage, at Storthinget vil vedkjende sig.
Da, som Proponenten anmærker, alligevel Religionsintolerants er bleven vor
Grundlovs mørke Side, ikke forsætlig, men som nu formeentlig maa ansees
udenfor Tvivl, blot formedelst en Afskrivers Uagtsomhedsfeil, der, i den
Hastighed, hvormed Grundloven, efter at være bragt i »Orden og Stiil«,
oplæstes for Rigsforsamlingen, ikke bemærkedes — saa er Grundlovsforan
dringen ogsaa fra en anden Synspunkt ønskelig for os. Den vil nemlig ved
den Aand, som derigjennem lægges for Dagen hos den lovgivende Magt,
kunne betragtes som en Forløber, der bebuder, at Haabet om at see Rigs
forsamlingens saa uheldigen tabte Beslutning om Samvittighedstvangens Op
hør, om fri Religionsøvelse for alle kristelige Religionspartier, igjen sat i
Kraft, nærmer sig sin Opfyldelse.
Videre maa ogsaa den foreslaaede Grundlovsforandring, saaledes som
ligeledes af Proponenten anmærket, ansees som en Retfærdighedsfordring.
Der gives vel neppe Nogen, som ikke erkj ender det for bitter Krænkelse,
ved Lov, ja ved Statens Grundlov, at erklæres for en Banlyst, som Staten
ikke tør taale inden sine Grændser. Men enhver uforskyldt Krænkelse mod
en brødefri Mand er Uretfærdighed. Det er en Krænkelse af Retfærdig
hedens helligste Krav at true en brødefri og retskaffen Mand med Straffe,
som ellers anvendes paa Forbrydere, kumuleret højeste Pengebod og Lands
forviisning, endsige anvende disse Straffe paa ham, naar han, forresten ret
skaffen, maaskee endog übekjendt med en saa unaturlig og barbarisk Bestem
melse, i de lovligste og gavnligste Ærinder indfinder sig i Landet.
Man forsvarer det med, at Staten, som Herren i sit Huus, kan bestemme,
hvem den vil optage, og uden Retskrænkelse negte at indlade dem, der ikke
behager den. Kommitteen kan ikke erkjende en saa uindskrænket Ret over
Statsterritoriet, der, anvendt i Almindelighed, skulde medføre, at Mennesker
kunde, uden Skyld, negtes Opholdssted paa Jordkloden; thi den Ret, der
tilkom den ene Stat, maatte ogsaa tilkomme alle andre. Saavidt strækker
Bemægtigelsens retlige Virkninger, der begrunder Eiendomsretten, sig ikke;
saavidt kan derfor Statssamfundets Ret heller ikke strække sig. Hvad det
theologiske Fakultet i sin Betænkning har yttret, idet det betragter Sagen
fra kristeligt Standpunkt, det maa Kommitteen fra det retlige Standpunkt
ogsaa tiltræde, at Forbudet mod Jøder, endog blot som Reisende at opholde
sig inden Norges Grændser, er saa bestemt stridende mod den Ret, ethvert
Menneske, der ikke er aabenbar Forbryder, har som Menneske og Verdens
borger, at der formeentlig ingen Tvivl kan være om en saadan Bestemmelses
Utilbørlighed. Med Schmidt-Phiseldeck, i hans, denne Indstilling vedlagte,
Skrift om Jøderne, anseer den det »for en Selvfølge, der intet Beviis behøver,
at Fremmede i Almindelighed ikke retmæssigen kunne udelukkes fra en
Stats Grændser. De forlangte Intet af Staten uden temporært Ophold og
Beskyttelse for deres Person og medhavende Gods, forsaavidt til deres per
sonlige Behov og Brug fornødent. Denne Beskyttelse, siger han, er Staten
dem skyldig efter den almindelige Verdensborgerret, i Kraft af hvilken ethvert
Menneske har Ret til at træde i Forbindelse med sine Lige, og derhos at
være deelagtig i den almindelige Existents paa Jorden, som det fælleds
Opholdssted for vor Slægt. Af samme Grund kan ogsaa, efter almindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
