Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 415
vilje og Forstand, og hans statelige Figur bærer godt den Men
neskealder, som er henrunden siden han paa Rigsforsamlingen
i Eidsvold, hvor han hørte til Unionspartiet, tidligen kaldtes til
Deeltagelse i Fædrenelandets politiske Anliggender.
Blom yttrede : Kommitteens Indstilling var saa vel begrundet,
at Enhver derefter maatte kunne danne sin Mening og det var
heller ikke for at udtale sig over Spørgsmaalet, han havde taget
Ordet. Men som eneste herværende Medlem af Rigsforsamlingen
vilde han give en historisk Oplysning. Skjøndt det Modsatte var
paastaaet, havde man dog paa Rigsforsamlingen godt kjendt til
Frdn. af 30te Juli 1684 om Portugisjøder. Den blev endog frem
ført under Debatterne. Der var Flere, som talte Jødernes Sag,
og iblandt Andre vilde han stedse med Glæde tænke tilbage paa
det levende Foredrag, som Provst Midelfart holdt til Forsvar for
Jøderne. De Grunde, Modpartiet havde anført, vare især hentede
fra Jødernes Stilling i Almindelighed. Man fornærmede Ingen
ved at lade Sagen in statu qvo, og man fandt det betænkeligt at
optage en Nation, som aldrig havde yttret Lyst til at domiciliere
sig, og som ikke knyttede sine Interesser til elet Lands, hvor de
fik Ophold. Norges daværende prekære Stilling i pekuniær Hen
seende gjorde det desuden farligt at indlade Folk, som beskjæf
tigede sig med Bankaffærer og i den Henseende vare os over
legne. Der var maaskee ogsaa en anden Grund, som ikke blev
omtalt i Forsamlingen, men virkede skjult, nemlig det Had, som
dengang fandt Sted i Danmark mod Jøderne. Men ganske vist
blev der omhandlet, at Lovgivningen tilstedede visse Jøder Ad
gang, og isærdeleshed blev der opkastet Spørgsmaal om hvori
da Portugisjøderne vare forskjellige fra Andre af denne Nation,
og da Ingen vidste det, bleve Alle skaarne over een Kam. Men
alle de Grunde, som den Tid vare forhaanden, finde nu ikke
Sted. Han kunde ikke betvivle, at Rigsforsamlingen, hensat til 1842,
vilde være kommen til samme Resultat som Kommitteen".
Men at Ingen af Præsterne endnu have talt? Standen har dog
nogle af Thingets ædleste og talentfuldeste Medlemmer at opvise :
den skarpsindige Arup, den kristmilde Castberg, den poetisk-fø
lelsesfulcfe hammers, Alle sande Præster til Hoved og Hjerte? Jo,
i dette Øjeblik lader en sonor, malmfuld, øvet Røst sig høre. Det
er Arup, Repræsentanten fra Drammen paa Storthingene i 1836
og 37, en Præst, designeret af den offentlige Mening som en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
