Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
/
de Værdigste til det bispelige Pallium, udmærket som Taler og
Mand for sin Kommune, agtet som Tænker, Stilist og Kristen
siden han i forrige Aar offentligen optraadte i Spidsen imod det
intolerante Lovforslag betræffende Troesforholdene, som var
bleven udarbeidet ved Professor juris Hjelm. Han har forberedet
sig. Af og til falde hans Øine paa Papiret, uden at dog hans
Foredrag taber sin Frihed. Han taler med stærk rhytmisk Be
toning, i rullende veldrejede Perioder:
Dersom Spørgsmaalet var om nu strax uden videre For
beredelser og Betingelser at tilstede Jøderne Adgang til Riget,
vilde jeg ikke vove at stemme derfor, — vistnok ikke af religiøse
og moralske Grunde, men af andre, der ere altfor ofte frem
hævede til her at behøve at gjentages, — kun vil jeg nævne Jøde
folkets aldeles særegne, for en væsentlig Deel ved Undertrykkelser
bevirkede, Udvikling, samt en almindelig Opinion imod deres Op
tagelse, som, saalænge den ei er beseiret, vil saagodtsom til
intetgjøre Øjemedet af at aabne dem Adgang til Landet. Men
Spørgsmaalet er for Tiden ikke herom, thi om end Grundlovens
Forbud hæves, bliver den øvrige Lovgivning tilbage, og igrunden
er man, hvad Sagens endelige Afgjørelse angaaer, ikke kommet
et Skridt nærmere; thi vel synes det, som om een Hindring
ved den foreslaaede Grundlovsforandring vilde bortryddes, men
den tilbageværende har dog aldeles samme Rod, som den hæ
vede, den lovgivende Magts Villie nemlig; og selv i Tid er der
intet Væsentligt vundet, da det jo er klart, at ved et og samme
Thing kunde Forandringen foregaae baade i den offentlige og pri
vate Ret. Saavidt jeg skjønner, er det ei Hensyn til hvad Jøde
folket efter Naturretten eller Folkeret kunde fordre, der her maa
gjøre Udslaget — thi om Indstillingen bifaldes, blive deres Rettig
heder derved kun i ringe Grad større, end de vare før. Kvæ
stionen fremstiller sig for mig saaledes: bør Forbudet mod
Jødernes Adgang til Riget, saalænge et saadant ansees hensigts
mæssigt, have sin Plads i Grundloven eller den almindelige Lov
givning. Sagen er saaledes et os selv, vor Lovgivning, men vistnok
ogsaa vor Nationalære, vedkommende Anliggende. Betragtes Sa
gen derfor fra denne Side, kan jeg for mit Vedkommende ikke
være i Tvivl om hvorledes jeg vil stemme, — jeg maa nemlig
bifalde Kommitteens Indstilling. Allerede den Virkning, en Ytt
ring af Storthingets Pluralitet i den Retning maatte have paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
