Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.426
af vore Bønder er ogsaa den mest modtagelige for Grunde, denne
mest folkekjære imellem dem den mindst Rædde for at bekjende
sig til en Mening, som ikke er deres. Kort — dog endnu et Træk,
som mere end noget andet viser Ægtheden af hans Dannelse,
Perfektibiliteten af hans ualmindelige Sjel, Harmonien i Udvik
lingen af dens Evner. Det er ikke hans, Selvlærlingens, stilistiske
Færdighed, men noget endnu sjeldnere hos vore Bønder, saa dyg
tige de ellers kunne være, det er, at han i høj Grad besidder
Skjønsands, æsthetisk Følelse, Agtelse for Kunsterne. Han er
ikke bange for at bekjende det Utrolige, at de ikke ere blot det
ørkesløse Genies Affødninger, den ødsle Luxuses Plejebørn, men
at de ere national-nyttige og bør æres og plejes som Fædrene
landets ægte Førstefødte.
Hvor naturligt, at denne Bonde var den Første og Eneste imellem
Bønderne — med Undtagelse af Kommitteemedlemmet Bjørnsen —
som tog Ordet for Mosaiterne? Fordom kan ligesaalidt klæbe ved
denne udviklede, krystalspillende Aand som Støvfnugget ved Lysets
brændende Flamme ; og saa højt han elsker sit Thoten, troede han
dog ikke, som Tønsager om Eidsvold, at Hjembygden var det
bedste Sted til at komme paa det Rene med hvad hine tre Kon
stitutionskommitteens udmærkede Hoveder behøvede Dynger af
Skrivter og Rækker af Maaneder til, forat sætte sig ind i og at
udvikle.
Saa talte Faukald . . . Tys! tys!" lyder det mellem Tilhørerne,
da Alle ere spændte paa hvorledes Bonden vil erklære sig, og
Thingmændene vende sig imod ham, simple og opvakte Ansigter
om hinanden. Kun Haagenstad bliver siddende, rolig og urygget
som altid, drejende paa sine Tommelfingre under Skranken. Kun
et enkelt lurende Sideblik under de buskede Øjenbryn, kun et
enkelt. Han mærkede hvor det bar hen, at Faukald ikke den Dag
hørte Bønderne til, ikke den Dag var hans Afec/repræsentant. Han
repræsenterede noget Højere: Civilisationen såadan som den til
hører en højere Oplysning, saadan som den endnu er ideal og
uopnaaet af Fleerheden.
Faukald har Ordet: Det er en Alvorsstund, denne Dag da
den Sag, der nu er Gjenstand for Afgjørelse, maa ansees for et
Samvittighedsspørgsmaal, fra hvilkensomhelst Side man end be
tragter den. Det gjælder Ophævelse af en Bestemmelse, der har
sit Udspring fra en af de forud opstillede Grundsætninger, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
