Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødesagen i det norske Storthing. 427
efter vor Konstitution siden blev formet, men hvis Vedvaren til
lige strider mod Erkjendelsen af naturlige Menneskerettigheder.
Hvad Under da, at den læge Repræsentant er kommen i Thinget
med Tvivl? Disse Tvivl forøge sig for mit Vedkommende hoved
sagelig med Hensyn til Bestemmelsen i Grundlovens § 1 12, nemlig
om Erfaring nu kan håves for Nødvendigheden af den foreslaaede
Ophævelse. For at komme til nogen Overbeviisning herom, vil
denne Sag ikke kunne betragtes fra det almindelige Standpunkt.
Det er i verdensborgerlig Henseende samme bør granskes, skal
noget afgjørende Resultat opnaaes. Maaskee det var rigtigt i 1814,
at Bestemmelsen om, at Jøderne fremdeles negtes Adgang til Riget,
beholdtes i Grundloven, foranlediget saavel ved vore særegne For
holde, som af andetsteds tilstedeværende Virkelighed; — men
kunne samme Bevæggrunde fornuftigviis være tilstede nu? Jeg
antager det ikke. Begrebet om Humanitetsgrundsætninger, saa
velsom om de menneskelige Rettigheder have siden den Tid sær
deles uddannet sig, og til en af Virkningerne heraf hører netop
Negeremancipationen. Men disse Fremskridt maa vel ansees som
Følger af opklarede Begreber og af en stigende Civilisation, hvis
sikkreste Støtte findes i Kristlærens Grundideer. Er nu dette saa,
maa ogsaa Erfaringen antages at være tilstede i dette Tilfælde.
Den demokratiske Tendents, som er Grundtrækket i vor Grundlov,
er Borgen for, at Antagelsen ikke vil modsige dennes Aand. Ved
gjentagende at have tænkt over denne Gjenstand er jeg kommen
til den Overbeviisning, at jeg bør give min Stemme til Kommit
teens Indstilling. Hvad det Materielle angaaer, da er Sagen vistnok
af mindre Betydning, idet Schakring ved vore Love er forbudt,
og hvad Bemægtigelse af Handelen &c, som man saameget frygter
for, angaaer, da er der heller ikke nu noget i Veien for, at Jø
derne kunne igjennem Kommissionærer anvende sine Kapitaler her".
Faukald bliver ikke alene om Æren imellem Bønderne. En
høi sort Skikkelse reiser sig, en dyb paa engang huul og fyldig,
orakel- eller kirkeklokkeagtig Røst høres. Det er vor Ven fra
Kommitteen, Kirkesanger Bjørnsen, som i et Foredrag, han holder
skrevet i Haanden, giver et Sidestykke til Castbergs hjertegribende
Ord. Ogsaa han forkynder denne Grundsætning, at den moralske
Verdensorden hviler paa Retfærdighed, at det Retfærdige skal øves,
om dets Nytte end ikke for Øjeblikket kan sees og begribes. Han
fremmaner Jesus. Det er, siger han, religiøse og moralske Grunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
