Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
alene for at reise en Throne, for at fremme et Herredømme, — eller
for at sikkre dette brave Folk national Lyksalighed for Aarhundreder?
Er dette store Thing sat, for at kjende i en Arvesag, — eller er det
sat, for at betrygge faderløse Børns Velfærd? Og beroer ikke disse
faderløse Norges Børns Velfærd i Fremtiden ligesaameget, ja maaskee
mere, paa Rigets udvortes end paa dets indvortes Forhold?
Hvilken Modsigelse: Folket er frit, Folket er selvstændigt og uaf
hængigt, og Folkets Befuldmægtigede, som det med en rørende TilUd
har anfortroet det Hverv at paasee dets Tarv, have ingen Frihed til at
spørge: hvorledes er det fat med os? Hvad viUe vore Naboer os?
2) Og hvilken Inkonseqvence, at antage, at Nationalforsamlingen har
Fuldmagt til at nedsætte Kommitteer, for at beskjeftige sig med Finan
cerne, med Lovgivningen — ja Fuldmagt endog at vælge en Konge
(hvilket dog, som en partikulær HandUng, en Lovs Anvendelse, i sig
selv ligger uden for et lovgivende Korpses Kompetence) — og i samme
Øjeblik at negte os Fuldmagt til at beskikke en Kommittee, for at ind
hente Oplysninger om Statens vigtigste, nemlig udvortes, Anliggender!
Denne Inkonseqvence er sandelig ikke mindre synderlig — denne
Modsigelse ikke mindre urimelig, end om en Folkeforsamling, der skulde
forestiUe det frie norske Folk, om en Nationalforsamling, i hvis Hænder
Norge har nedlagt Brugen af sit dyrebare Øjeblik og Myndighed til at
øve dets Ret, til selv at bestemme dets Regjeringsform og dets Frem
tids Held, om den ei var i Grunden norsk, om den havde fremmede
Bestanddele, ueensartede, urene Partikler.
For gamle Norge er fremlyst en Tidspunkt, sjelden i Aartusinde, et
Øjeblik, mangen Nation gjennem Sekler forgjeves har længtes efter, et
Øjeblik, mangt et Folk paa Kloden i visse Henseender misunder os —
et Øjeblik, da Nors Sønner ere gjengivne et frit og uafhængigt Folks
fulde Ret til selv at bestemme sin Regjeringsforfatning, og at kaare
Methoden og Midlerne til Børns og Børnebørns borgerlige Held — og
ere i Besiddelse af denne Ret, uden ved voldsomme Anstrængelser,
uden ved smerteUge Konvulsioner selv at have tilrevet sig den. Kan
da noget Øjeblik være høitideligere, høivigtigere end dette, paa hvis
Anvendelse Fædrenelandets Vee eller Vel beroer i Nutid og Eftertid!
Kan noget Hverv være dyrebarere, helligere, religiøsere, end det, som
er nedlagt i vore Hænder? Vil det ei bUve os det største Ansvar for
Gud og Mennesken, hvorledes vi rygte det? og vil det ei komme an
paa den Standhaftighed, Troskab og Samvittighedsfuldhed, som besjæler
os fra Begyndelsen indtil Enden, om vore Medborgere og vore Etter
kommere skuUe forbande eller velsigne os, spotte eller prise vort Minde ?
3) Hvad Trøst have vi til det længselfulde Folk, som svæver mellem
Haab og Frygt — hvad Trøst have vi til det, nåar vi komme hjem, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
