Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 11. 349
de spørge os ad: hvad have I udrettet for os? Hvad blev vor Skjebne?
Maa vi da ei rødmende slaae Øjet ned, nåar vi intet andet Svar have,
end dette : Vi have bygget Eder en Throne — ellers vide vi intet ! Vi have
bygget Eder en Throne — andet maatte vi ikke. Det var nok! Æder,
drikker og værer glade!" Tør vi saaledes spotte den gule Hunger? —
Sandelig Nationen lever i disse Dage ikke som Nationalforsamlingen.
Det er mit Kald, som EvangeUets Organ, at trøste den Lidende, den
Fattige, og ingensteds at forglemme, at tale deres Sag, at være deres
Røst. Denne Røst bør høres. Skal Sværd drages for Fødeland, saa
er det Almuen, hvis Blod maa flyde. Skal Statskræfterne anstrenges,
saa er det Almuen, som meest føler det. Hører da Røsten af denne
store Pluralitet! Den er et eneste samdrægtigt Suk efter den hulde
Fred. De udsendte os ligesom Duer af en Noah-Ark, i syv Aar til
lukket, i syv Aar omtumlet i Orlogens Syndflod, og de haabe at see
os igjen med Fredens Oljeblad i Munden, at de efter et langt Fængsel
igjen kunne komme ud, for at ernære sig. Hvad om vi da ei hjem
bringe andet end — Krig, Krig, Skat, Skat! — uden engang at have
endset, at tåge noget desangaaende i Overvejelse!
4) Hans Kongl. Høihed har, som man kunde vente sig det af hans
ædle Tænkemaade, etterladt os i fuldkommen Frihed — og vi skulde
selv ville binde os Hænderne! Hans Kongl. Højhed har tilbudt at komme
os imøde med alle muUge Oplysninger, og vi skulde ingen viUe søge!
Hvad er da, Brødre, hvad er da Bevæggrunden til, at man med saa
ængstelig en Iver vil afholde vort Øje fra at skue ud over Landets
Grændser, og aftviste os vor unegtelige Ret? Frygter man, at vi skuUe
misbruge den? Det har Folket, som valgte os, ikke befrygtet. Troer
man, at vi ere bestukne — eUer at vi ledes af andet end vor Over
bevisning om, hvad der er Ret og Gavnligt for Fædrelandet? Eller
have vi ikke Norges Hæder og Held ligesaa skarpt for Øje, som Nogen,
som den Højeste i Landet? Siger, hvor er Forræderen! Udpeger den
Mand iblandt os, som ingen Agtelse, ingen Tillid fortjener! Hvad mig
angaaer, da bekræfter jeg for Eder ved alt HeUigt og Kjært, ved Gud
i Himmelen, som jeg tjener, ved gamle Norge, ved Huustro og Børn,
at jeg kom herhid med et brændende Forsæt, at tale og arbeide for
Norges Lyksalighed — og at ingen Idee tyktes mig herUgere end et
uafhængigt Fædreland. Og Hvo af os kan ikke med Haanden paa sit
Hjerte bevidne det samme? — Men Hvo af os ynkes ikke ogsaa over
Folkets Lidelser? Hvo elsker ej vore ædle Daleboere? Hvo vil for
glemme deres sande Tarv? Hvorledes skulde vi da kunne misbruge vor
Ret til i aUe Henseender at paasee denne? — O, Brødre! agter dog
ej paa deres Tale, som sige, at vi ville eders Ulykke! Troer dog ei, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
