Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
undersøge og overveie, førend han vælger, eller rettere blot omskifter,
kan let forledes; Bedrageren kan, under Skin af Hellighed og religiøs
Iver, let tilliste sig hans Formue, og forlede ham til Laster, Opsætsighed
imod Landets Øvrighed o. s. v. — Menneskeoffringer, Afgudsdyrkelse,
Bigami, og deslige, kunde ogsaa da lovligen finde Sted. Omendskjønt
dette Sidste just hos os ikke er synderligen at befrygte, bør Konstitu
tionen dog ikke aabne Veien dertil: den bør tvertimod forebygge endog
den blotte Mulighed deraf. Naar denne §. übetinget antages, kunde
Jesuiter eller andre mere eller mindre skadelige Munkeordener ind
trænge sig, hvilket Fortidens vise Lovgivere med sand Faderomhu
hidindtil have forebygget. Apostasi, eller Frafald fra den herskende
Religion, kan vanskelig forebygges, naar alle Religioner offentligen ud
øves. At straffe Apostaten stemmer idetmindste ikke overeens med
hiin udmærkede Tolerance. Skadeligt vilde det ogsaa, efter min For
mening, være, om Landets Indbyggere, af den herskende Religion, havde
Tilladelse til, at lade deres Børn oplaere og opdrage i andre Religioner.
Jeg holder altsaa for, at denne §. bør forandres saaledes:
Den evangelisk-lutherske Religion forbliver Statens offentlige Reli-
gion. Alle kristelige Religionssekter tilstædes fri Religionsøvelse ; dog
ere Jøder og Jesuiter fremdeles udelukkede fra Adgang til Riget.
Munkeordener maa ikke taales. Landets Indbyggere, som bekjende
sig til Statens offentlige Religion, ere forpligtede til at opdrage deres
Børn i den Samme".
Da Normændenc vistnok kunne være rolige for Besøg af de
ukristne Gudsdyrkere, Muhamedaner, Buddhaister o, a. d., med
hvis Navnes Rædsel Proponenten endnu til Overflod understøttede
sit Forslag, var der Udet at indvende imod det fortolkende Ord
han vilde have tilføjet den eneste liberale Bestemmelse i hele
Paragrafen. Midelfart yttrede kun, at den katholske Kirkes Guds
tjeneste, efter sin sandselige og mystiske Beskaffenhed , maatte
være mere egnet til at befordre Frafald i Landets Kirke end de
flere Religioner, Christie havde anført. Paa hans Bemærkning,
at Bestemmelsen om Jesuiterne var overflødig, da Ordenen ikke
længer existerede, yttrede Diriks, at den var igjenopstaaet , og
at man ikke maatte glemme, at Fædrene i forrige Aarhundrede
havde forsøgt at vinde Proselyter for den katholske Tro baade
i Sverige og Hanover. For Jøderne forsøgte Grev Wedel ogsaa
denne Gang en fegtende Retirade, uden at der dog lod sig vinde
meer af deres moderatere Modstandere, end Erkjendelsen af,
at deres Udelukkelse mere var begrundet i politiske end i reli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
