Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 13
giøse Hensyn. Med 94 Stemmer blev Paragrafen bifaldt med de
af Christie foreslaaede Forandringer.
㤠3: Regentens Titel er: Vi af Guds Naade og efter Rigets Konstitu
tion Norges Konge". —
bifaldtes eenstemmig, hvorimod
㤠4: Kongen skal stedse have bekjendt sig til den evangelisk-lutherske
Religion, haandhæve og beskytte den". —
kun vandt 77 Stemmer for sig i sin uforandrede Form. De
Øvrige følte med Uvilje det plumpe Fingerpeg i §’ens fem første
Ord paa Kronprindsen af Sveriges Person. Det var øjensynligt,
at de alene ved den falsenske Majoritet i Kommitteen havde
faaet sit Tilvær, for ved selve Grundloven at gjøre hans Valg
umuligt, og dette Angreb paa Valgfriheden vakte hos Forsam
lingens mindre lidenskabelige , men finere følende, Minoritet en
Følelse liig den übehagelige ved under en Marionetforestilling
at faae Traadene og Fingrene at see. Det var Falsens og Reins
Fingre man opdagede. Man saae den Figur, de vilde have frem,
idet Modfiguren saaledes blev mærket ; og kunde der endnu være
nogen Tvivl om Hensigten, saa ophævede den lidenskabelige Rein
den ved en kort fragmentarisk Tale, der begyndte med at pro
klamere Samvittighedsfrihed i Troessager, men endte med at er
klære en Konges Troesskifte for alene grundet i Ærgjerrighed
og Hykleri.
Kongen kan, — hedte det — som ethvert Individ, hykle en Religion,
som ei boer i hans Hjerte; og derfor staaer han kun Gud til Ansvar.
Naar derimod en Konge ikke tåger i Betænkning, at afsværge den
Religion, han engang har bekjendt, og hvori han er opdragen, og at
antage en anden, for at vinde en Krone; saa lægger han klarligen for
Folkets Øine, at han virkelig slet ingen har; og dette kan, dette maa
ikke være noget Folk ligegyldigt, at see en Konge paa sin Throne, der
spotter saavel med sine Fædres som med sin sidst antagne Tro".
Man saae hvor denne Skorpionhale pegte hen.
At faae dette sagt — skriver Forfatteren af Brevene fra Eidsvold
Dagen efter — var altsaa alt det han vilde, og hvorfor han vilde have
dette sagt er let at begribe. Men jeg tør sige, der var saare Faa i
Salen, som dette ikke mishagede". Det tog sig ogsaa virkelig ilde
ud i en protestantisk Præsts Mund, at bebreide en Katholik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
