Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
§. 10: Naar en til Norges Throne arveberettiget Prinds fødes, skal
hans Navn og Fødselstid tilkjendegives førstholdende Storthing og an
tegnes i dets Protokol".
Koren fandt, at en Prindses Fødsel burde antegnes andetsteds
end i Protokollen, som kunde tabes, og da Vidnesbyrdet med.
Nei f replicerede Diriks, den Ængstelighed er for overdreven;
thi der vil jo altid være mere end 100 Vidner".
Ligesaa passerede eenstemmig
„§. 11: Er ingen arveberettiget Prinds til, kan Kongen foreslaae sin
Etterfølger for Storthinget, som enten antager eller forkaster Forslaget".
Den følgende §. var en af dem Hegermann havde indleveret
Bemærkninger ved, bestaaende ved denne §. af et Tillæg, hvor
efter den midlertidige Regent, hvis Alder han troede kunde fast
sættes til det fyldte 18de Aar, intet skulde kunne udøve af sin
kongelige Myndighed med mindre 2/3 af Statsraadet, hvortil Stor
thinget skulde kunne tilforordne nogle Medlemmer, vare enige
med ham. Efter det fyldte 25de Aar skulde denne Indskrænk
ning falde bort. Forsaavidt Debatterne drejede sig om §’en efter
Udkastet, yttrede Wedel sig imod et Enkedronning-Regimente ;
han fandt det uværdigt for Mænd at beherskes af en Qvinde,
og saadant desuden ikke stemmende med Antagelsen af en reen
agnatisk Arvefølge. Rein derimod byggede paa den moderlige
Kjærlighed, formedelst hvilken en Enkedronning, der regjerede
i Søns Sted, maatte antages at ville overgive ham Landet i saa
lykkelig en Forfatning som muligt. Hendes Magt var desuden
ikke saa betydelig, da hun, efter §.13, ikke skulde have flere
Stemmer end den første Statsraad. Der debatteredes dog især
over det Hegermannske Tillæg, som dog ikke vandt Pluralitet.
Meer end 2/s af Repræsentanterne stemmede nemlig for §’ens
uforandrede Antagelse efter Udkastet, o:
„§. 12: Er nærmeste Thronarving ved Kongens Død umyndig, fører
Enkedronningen , om hun er Kongens kjødelige Moder, saalænge hun
forbliver Enke, Regjeringen i Forening med Statsraadet, indtil Kongen
vorder myndig. Er saadan Enkedronning ei til, da føres Regjeringen
paa samme Maade af den nærmest arveberettigede Prinds, som da er
over 25 Aar gammel, under Titel af Regent. Hvis Regentskabet er
tilfaldt en Fjernere i Arveordenen, paa Grund af at den Nærmere ei
var fuldmyndig, da skal den Første fravige det for den Sidstnævnte
saasnart denne har opnaaet 25 Aars Alder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
