- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 5 : 1843-1845 /
15

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Norges Konstitutions Historie 111. 15
den Tid samlet, nedlægges Eeden skriftlig i Stats-Raadet, og gjentages
høitidelig af Kongen paa første Storthing".
I denne §. døbtes altsaa de kommende Nationalforsamlinger
med det vakkre og passende Navn, de hidtil have baaret, og
som Verden nu kjender ligesaa vel som andre Landes langt mindre
udtryksfulde : Parliament, Kammer, Kongres" o. s. v. Wergeland
foreslog dette Navn i Konstitutionskommitteen, og da den fore
trak det for det af Falsen foreslaaede Althing", har han altsaa
Æren af at være Navngiveren.
Weidemann mente, at Eeden burde aflægges i Kirken ved Kro
ningen, og kun een Gang. Diriks forklarede, at Hensigten med
Bestemmelsen om den foreløbige skrivtlige Eed var, at Kongen
ikke skulde kunne tiltræde Regjeringen før samme var aflagt,
og Koren mente, at Eeden ikke burde aflægges ved Kroningen,
da samtlige Folkets Repræsentanter vel neppe da kunne være
tilstede. Ved
„§ 7: Arvefølgen er lineal og agnatisk, saaledes, at kun Mand af
Mand kan arve Thronen. Den nærmere Linie gaaer for den fjernere,
og den Ældre i Linien for den Yngre". — oplæste Christie et Forslag
om at forandre §’en didhen, at ogsaa Mand af Qvinde skulde
kunne arve Thronen, naar Mand af Mand ikke var til i nogen
af de arveberettigede Linier, hvori altid nærmere skulde gaae
for fjernere, Ældre for Yngre. Hegermann understøttede Mo
tionen, hvorimod Rogert gjorde opmærksom paa, at den agnatisk
cognatiske Arvefølge kunde føre til, at en Søn af en Fyrste
datter, der var i Ægteskab med en Privatperson, kunde komme
paa Thronen. I 500 Aar, sagde han, havde den rene agnatiske
Succession været gjældende i Norge, og den eneste Afvigelse
derfra, som skete med Kong Sverres Dattersøn, blev siden er
klæret for ulovlig. Kommitteens Udkast blev dog antaget med
105 Stemmer; og eenstemmigen passerede derpaa
§8: Den udvalgte Konges i lovligt Ægteskab avlede mandlige Livs
arvinger ere arveberettigede i den Orden, forrige §. foreskriver, saa at
Riget stedse bliver udelt hos Een; hvorimod de øvrige Prindser, til
hvilke Thronen ved Arv kan komme, bør nøies med den dem af Stor
thinget tilstaaede Apanage, indtil Arveordenen kommer til dem.
§9 : Blandt Arveberettigede regnes ogsaa den Ufødte, saa at, om han
først efter Faderens Død fødes til Verden, nyder han dog strax sit til
børlige Sted i Arvelinien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-5/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free