Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 19
Wedel yttrede, at det vilde være farligt og upassende at lade
sig regjere af en Dreng, hvilket man vel ofte her i Norden kunde
kalde Personer paa 18 Aar. Han foreslog derfor Myndigheds
alderen udsat til det 21de Aar. Hegermann m. Fl. replicerede
vel, at det var forat undgaae de muligens farlige Følger af en
lang Mellemregjering, at man havde foreslaaet det 18de Aar.
Der sattes da under Votering, om der skulde foretages nogen
Forandring ved den i §’en ansatte Myndighedsalder , og da 73
Stemmer erklærede sig for at den skulde udsættes, foresloges
det 19de, 20de og 21de Aar som termini a quibus. 15 Stemmer
erklærede sig for det 19de, 51 for det 20de og 44 for det 21de,
og saaledes forandres i §’en Ordet attende" til tyvende" og
nittende" til enogtyvende", hvorefter den iøvrigt eenstemmigen
blev bifaldt.
Efter et saa drabeligt Dagsvirke, hævedes dette Møde. Og
gjennem det store Altanvindu mod Vest skinnede heller ikke
Solen længer. Fra Rude til Rude gled det sidste violetrødmende
Gjenskin af de Skyer, hvorunder den var forsvunden for at gaae
op over den anden nordlige Hemisfæres befriede Lande, Verdens
Forbilleder i at vinde sig Friheden, saa styrkede allerede af dennes
unge Blod, at de befandt sig i frygtløs Kamp paany i Grændse
skovene og paa Oceanet med dettes trekronede Dronning, det
gamle skinsyge Moderland. Hist skinnede i denne Stund Solen
paa den lange Linje af den engelske Cochranes Blokadeseil,
og en ny Dag af Aarvaagenhed begyridte for Patrioterne; her
kaldte Foraarets farvede Tusmørke Patrioterne til Ro, og idet
de droge hver til sit, kunde de i den smukke naturlige Lund
Dorotheenbusken", ligeoverfor Rigssalen, i hvis Alleer de saa
ofte vandrede, Ven med Ven eller Manden ene med sin Grublen,
høre den norske Nattergal hilse Norges herligste Foraar med
Toner, saa afvexlende, begeistrede, dybe, søde og tungsindige,
som de Følelser, der nu fyldte dets Ædlestes Hjerter, og at
indvie med dem de guldsprættende Birke, hvorfra de klang, til
det Symbol paa Norges Frihed, dette yndige Træ er blevet i
Folkets Tale og Sange. Det sprætter i den Egn i ikke altfor
sildige Aar med Majens Begyndelse, og staaer i sin fagreste
ungdommelige Pragt ved Maanedens Midte. I dette Foraar, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
