Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.20
1814, holdt det Skridt med Konstitutionens Udvikling, springende
ud, aabnende sine Knopper med dens Paragrafer. Den 4de Mai
svævede kun om dets Qviste i Solen ligesom et tyndt, med
glimrende Punkter besaaet, bleggult Flor; den 17de kan man være
vis paa, Birkene der ligeoverfor Hallen stode i fulde Kroner, med
lavende, gyldne, fryndsede Guirlander i Festons om den hvide
Stamme, der indbyder saa til deri at indriste hvad der er Hjertet
dyrebart.
Dagsværket havde været en Begyndelse som den fremadstev
nende skumkløvende Snekkes. Alle maatte være tilfredse der
med, men Konstitutionskommitteen især med at dens Arbeide
saa godt havde udholdt den første Prøve inden Skrankerne.
Det samme Repræsentant-Antal mødte igjen den ste Mai, og
fortsatte med
㤠21 : Kongens Kroning og Salving skeer i Trondhjems Domkirke,
efterat han er bleven myndig, paa den Tid og med de Ceremonier han
selv fastsætter".
Omsen foreslog Kristiania til Kroningssted fordi denne By
skulde være Hovedstaden, hvorimod Darre forsvarede Trond
hjems Adkomster paa Grund af de historiske Erindringer, som
knytte sig dertil. Koren fandt ogsaa et Argument for Trondhjem
i at Kongen derved kom til at gjøre en Reise igjennem Landet,
hvilket maatte antages at være gavnligt. Grøgaard opkastede
Spørgsmaal, om Tiden for Kroningen ikke burde bestemmes,
forat den ikke skulde gaae saaledes i Langdrag, at den, som
man havde seet Exempler paa, aldrig blev foretaget. Præsi
denten bemærkede, at nogen Tidsbestemmelse ikke vel kunde
finde Sted, da Krig og Landfarsot kunde forhindre sammes Over
holdelse. Hount mente, at Kroningsceremonierne burde bestemmes
for Omkostningernes Skyld ; men Præsidenten fandt dette mindre
passende, da Ceremonier, som nu bleve foreskrevne, vel neppe
vilde stemme med Tidens Aand om 100 Aar, hvilken Tid man
dog vel burde paaregne for en Grundlov. Storthinget skulde
hver Gang faae at bestemme Omkostningerne, og Kongen kunde
desuden have privat Formue, som han vilde anvende paa sin
Kroning, Med 88 mod 22 Stemmer blev det dog ved Udkastet;
og med netop 2/3 Stemmer antoges ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
