Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 23
gjering, uden Storthingets Samtykke, hvortil i dette Tilfælde Totredie
dele af Stemmerne udfordres". —
yttrcde først Koren, at han troede at kunne øine Muligheden
af de tre nordiske Rigers Forening under Norges Konge, og at
det burde staae i Folkets Magt, paa den Tid saadant kunde skee,
at afgjøre om Foreningen var ønskelig eller ikke. Men nærmest
gjorde §’en en Gjenforening med Danmark mulig, formedelst
Kristian Frederiks meer end blot sandsynlige Valg, og dette gav
Wergeland Anledning til en af sine fyrigste Taler.
Intet, — sagde han — ærede Medborgere, intet anseer jeg for mere
fordærveligt for Fædrenelandet, end Gjenoprettelsen af Foreningen med
Danmark, Kilden til den Afmagt, Fædrenelandet er sjunket i. Jeg siger
dette i Sandhed uden Nag til den Nation, som engang kaldte sig Tvilling
broder af Nor.
Det danske Folk udmærker sig ved flere elskværdige Dyder, og
Frederiks Hjerte har i flere Decennier været prøvet. Vi ønske begge
al Held og Velsignelse, men Forening maa ei være meer — hiint Tvilling
broderskab maa ei mere have Sted i al Evighed.
Den har ktin Skinnet af Grundighed den Indvending, at vi ei bør
binde Efterkommernes Hænder; thi maae Fædrene ei binde Etterkom
merne, saa maa ingen Lov skrives; hver Artikel i Konstitutionen er et
Baand paa Efterkommerne. Men skulde de bindes i noget, saa var
det i dette Stykke, da vi kunne beraabe os paa en lang Erfaring. Et
Skridt, vi bebreide vore Forfædre, maa vi ei tillade vore Børn. Vi,
som have over 400 Aars Erfaring om Følgerne af Forbindelsen, bør
for evig forekomme, at ikke vor Efterslægt, som engang vil have for
glemt disse üblide Dage, übesindig tilintetgjør Frugten af deres Fædres
tunge Møjer, Norges Selvstændighed, og indlader sig i Forhold, de visselig
engang, ligesom vi, ville finde vare et Onde.
Haard er den Himmel, som bedækker Norge, Klimatet er strengt;
vi ere Beboere af en hyperboræisk Afkrog paa Kloden, og Naturen
har bestemt os til at savne saamange af de mildere Landes Fordele.
Men Naturen, god midt i sin tilsyneladende Übarmhjertighed, og ret
færdig midt i sin Uretfærdighed , har aabenbar villet levne os Erstat
ning for hine Savn, og derfor beskikket, at Norges, i nogle Henseender
saa ufordeelagtige, Beliggenhed skulde i andre Henseender være saare
velgjørende. Himmelen har villet, at dette Rige, som ei kunde dele
de rigere og skjønnere Landes Glæder, ei heller skulde dele deres
Sorger ; at dette Land, som ei kunde nyde de frugtbarere og mægtigere
Rigers Lykke, ei heller skulde have Deel i deres Elendigheder og Tvi
stigheder? Her skulde vi boe, saa var Himlens Vilje, som den Fattige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
