Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.24
i sin afsidesliggende Hytte, smaaligen forsynede, men tilfredse med det
Lidet, nydende det i uforstyrret Fred, uden at kjende de Stores Vel
lyster, men ogsaa udeelagtige i deres Kabaler, Splid og Kummer. Derfor
afskar Naturen os fra Fastlandet ved et svælgende Dyb, en Afgrund,
og værnede trindt om Landet med Pallisader i talløse Klipper. — Men
vi overskrede Naturens afmærkede Grændser, og indgik en unaturlig
Forbindelse med et Rige, der ei kunde andet, end inddrage os i unatur
lige Krige, indvikle os i Misforstaaelse med Magter, med hvilke det
for Norge var ligesaa ufornødent og underligt, som skadeligt, at være
ueens. Al Fordeel af vort Lands Beliggenhed have vi saaledes, ved
Forbindelsen med Danmark, opoffret. Men er nu Baandet løst uden
brødefuld Revolution, tilbydes os Leilighed til at vende tilbage inden
Naturens, Fredens og Lykkens Grændser, skulde vi da fremdeles op
offre eller tillade sildigste Efterslægt at opoffre det store Gode, Fædrene
landets Beliggenhed forskaffer det? Skulde et Baand, der fast ved intet
gjengjælder de dyreste Opoffrelser, atter kunne knyttes? Eller har Norge
nogensomhelst gjensidig Fordeel af den danske Forbindelse, hvor stor
og herlig maa da hiin Fordeel ikke være, naar selv langvarige Feider
ei ere for stor en Priis for samme? Nævn, hvo som kan, det politiske
Gavn af Norges Indlemmelse i den danske Stat, som ei kjøbes for
dyrt med Norges Sønners Blod, med hungrende Enkers og Børns Skrig,
med Udelukkelse fra Europas Havne, med Handelens Død, med Penge
væsenets Undergang? Krig, Menneskeslægtens Svøbe, alt det Godes
Ødelægger, — Fred, Gjenstanden for Folkenes megen Raab til Him
melen, skulde ei komme i Betragtning, skulde agtes for intet imod en
Pagt med Øerne paa hiin Side Havet? Hvormed har da Danien for
tryllet dette Folk, at det endnu, førend Riget har forvundet Lidelserne
af 7 Aars Feide, kan tænke sig Gjenforeningen — at det paa en Tid,
da det lægger den første Grundsteen til en egen, uafhængig Stat, og
staaer færdig til med Strømme Blod at besegle sin Uafhængighed, kan
taale Forestillingen om, at Efterslægten atter skulde skjænke Danmark
Frugten af sine Møjer? Af en saa nøje Forbindelse mellem to Riger,
der adskilles ved et Hav og ved et heelt mellemliggende fremmed
Kongerige, kunde og kan ei komme andet end gjensidig Fordærvelse.
En mægtig Flaade var kun det Eeneste, der nogenlunde formaaede, at
sammenholde Delene af en saadan Stat; og da dette Baand brast,
brast Norges Scepter ud af de danske Monarkers Hænder. Fordoms
frie Danske have endog erkjendt Gyldigheden af disse Sandheder, og
selv gode Frederik vedgaaer i sin Proklamation af 18de Januar, at
Flaadens Tab opløste det mulige Baand mellem Dan og Nor.
Vi have svoret Norges Selvstændighed ; men hvad forstaaes ved
Norges Selvstændighed? Have vi været selvstændige, eller ere vi det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
