Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 25
først nu? Ingensteds har en højere Tolk udviklet os tydelig Selvstændig
hedsbegrebet. Mig forekommer det imidlertid unegteligt, at Eeden for
pligter os til for evig at bryde med Danmark. Thi, er en Forbindelse
med Sverig Uselvstændighed , saa maa og Forbindelse med Danmark
være det. Er Sverig os et Scylla, saa er Danmark os et Charybdis.
Og nu er det Tid i alle Maader at betrygge os, at vi ei, efter ved
Kamp og Møje at have undseilet hiint, som et Vrag skulle strande paa
dette! Yder Folket nu alt — hengiver det Liv og Formue til Brug
indtil sidste Skjærv, saa maa og bør det og vinde haedret Selvstæn
dighed ligesaavel fra den ene som den anden Side.
Altsaa, Brødre, aldrig mere dansk! Dette er hver ægte Nordmands
Ønske. Vi have været Kongerne af Danmark et trofast Folk. Tiden
er kommen, da vi, uden at forspilde denne Roes, uden brødefuld In
surrektion mod en lovlig Herre kunne iagttage Fædrenelandets Inter
esse. Vi ville tåge et venskabeligt Farvel, uden Harme, uden Nag.
Vi skilles nødig fra en Ven, som lang Omgang har gjort os kjær, skjøndt
vi ofte saae suurt til hinanden. Men det maa saa være. Hvad Gud
haver villet adskille, maa intet Menneske tilsammenføje. —
Jeg foreslaaer derfor, at Kongerigerne Danmarks og Norges fremtide
lige Adskillelse udtrykkelig anføres i Konstitutionen. Det vilde være
let, yderligere at motivere Vigtigheden deraf; men jeg anseer det for
ufornødent, og frygter for at trætte Forsamlingens Opmærksomhed. —
Skulde dette Forslag ei antages af Forsamlingen, da giver jeg mig den
Frihed at proponere, at 28 §. maa udtrykkes saaledes: Kongen maa
aldrig antage nogen anden Krone eller Regjering". Betingelsen: uden
Storthingets Samtykke", anseer jeg enten for overflødig eller farlig.
Overflødig er den, saafremt sidste §. bliver gjældende, som tillader
Storthinget at ændre Konstitutionen. Overflødig er den, dersom 1 §.
skal være evig gjældende, da denne erklærer Norge for et frit og uaf
hændeligt Rige. Farlig er den stedse; thi den vil udsætte Storthinget
for Fristelse, og intet er vissere, end at Pluraliteten paa Storthinget
ikke altid er Pluraliteten i Folket. Have derimod Nationens Repræ
sentanter et übetinget Forbud at henpege paa, da kan og vil en Fyrste
aldrig, i Henseende til andre Throners Bestigelse, sætte dem paa Prøve ;
og skulde det skee, hvilken Frimodighed til Afslag giver det ikke at
kunne sige: vi tør ikke; vi have Loven for os"!
Efter en saadan Expektoration kunde vel en Mand være be
rettiget til at sige sit Amen, sit Dixi & animam liberavi; men
Wergeland havde en endnu kraftigere Tale i Baghaanden, hvilken
han dog ikke fremførte, af Frygt for at opirre Gemytterne, og
mistvivlende om at det vilde lykkes ham, ene og uunderstøttet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
