Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 33
tages Hensyn til ethvert Kalds Præstegaarde, der i mange Henseender
er saare ulige i Omfang og Godhed, ogsaa maatte komme i Betragtning;
men alt beneficeret Gods der udenfor maatte blive efter Omstændig
hederne lagt til det Almindelige ved at gjøres i Penge eller paa den
Maade, man ansaae beqvemmest, at dette Gods ogsaa kunne vorde
privat Eiendom, som andet Odelsgods, for vedkommende fremtidige
Eiere. Men, skulde denne vor Formening ikke finde den høje For
samlings Bifald, da maa det tillades os at nedlægge den Paastand, at
det beneficerede Gods vel til Videre maa henlægges til Oplysnings
væsenet, men at 31te §. ikke nu tilfulde fastsættes, men reserveres Ret
til paa næstkommende Storthing nærmere at afgjøre den".
Heidmann forelæste nogle Bemærkninger, der gik ud paa det
Samme, ligesom ogsaa Dahl erklærede sig derfor. Præsterne selv
toge af en agtværdig og maaskee ikke saa uklog Takt, mindre
Deel i dette Spørgsmaals Afgjørelse, end man skulde troet efter
dets Vigtighed. for dem. Ikkun Midelfart, korteligen understøttet
af Darre, udviklede sig i denne Sag. Han maatte protestere
imod det Uretmæssige i at noget af det beneficerede Gods an
vendtes udenfor sin udtrykkelige Bestemmelse, eller, forsaavidt det
var skjænket til gudeligt Brug, imod at anvende det til noget
andet. Oplysningen imellem Almuen paa Landet var derimod
saa ringe, og Bonden i Almindelighed saa modvillig til at yde
Bidrag til Skolevæsenet, at det beneficerede Gods hovedsagelig
burde afgive Midler til Skolevæsenets Forbedring. Skulde det
beneficerede Gods anvendes udenfor sin oprindelige Bestemmelse,
mente Taleren, at man ikke maatte gjøre Regning paa deslige
milde Gaver i Fremtiden. Wedel erklærede det for en uudslettelig
Skamplet paa Forfatningen, om det tillod sig noget Indgreb i det
beneficerede Gods. Det var Ejendom, en Stands Ejendom, der
maatte respekteres ligesaavel som Privatmands. Men det var
nu at befrygte, at, naar man begyndte med den, vilde man til
sidst angribe Privatejendommene. Lysgaard bebreidede Midelfart,
at han skar Alle af Almuen og alle Almuer over een Kam, og
han anførte sin Hjembygd Biri til Exempel paa Bondens Bered
villighed til at bidrage til Oplysningen. Røbede der sig Uvillighed
dertil nogetsteds, da var vel Aarsagen, at Geistligheden ikke
havde sørget for duelige Skolelærere. I endnu hvassere Udtryk
foer nu Teis Lundegaard løs paa Præsteskabet. Kry før over sit
Forslag, hvis Hovedidee, at lade det beneficerede Gods komme
Avhandlinger. — Qplysnings-skrifter. V. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
