Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
det almindelige Pengevæsen tilgode, ikke tiltalte Faa, talede han
sig vredere og vredere. Præsterne, tordnede han , mishandlede"
Almuerne, og tillode sig saamange Misbrug og grove Forbrydelser"
med Bygslingen, at det vel var paatide, at Folket tog lidt Haand
i Hanke i med. Men det var nu paatide for Trediemand at op
træde imellem Parterne, og det blev da Christie, idet han nemlig
oplæste og fremlagde en Betænkning 1 mod Salget af det bene
ficerede og de offentlige Stiftelsers Jordegods. Han foreslog, at
det indtil videre skulde henstaae med det i 1812 paabudne Salg
af det beneficerede Gods eftersom det blev ledigt, og han lod sig
henrives til at yttre de skrøbelige Paastande, at Bygselleilændingen
levede i Almindelighed i ligesaa gode, om ikke tildeels i bedre,
Kaar end Selvejeren, og da Gaarden sædvanlig gaaer i Æten,
saa betryggedes ogsaa dennes fremtidige Kaar. Imidlertid vare
Omstændighederne nu saa, at dersom Gaarden skulde sælges ved
Auktion, vilde den afdøde Leilændings Søn neppe kunne reise de
fornødne Penge til Kjøbet; ialfald ikke til at gaa til den Sum,
som Kjøbstadmanden. Kom nu det meste Leilændingsgods i denne
Klasses Hænder, vilde det enten blive udsat for Lodbrug eller For
pagtning, og Følgen vilde blive, at Landet fik usle Lodbrugere og
Fæstere istedetfor velstaaende Leilændinger. Ved Voteringen blev
dog §’ens mellemste Passus antaget med 69 Stemmer mod 40, og
første og sidste eenstemmigen. Under den alternative Votering
mellem §’en og de 5 Bønders Forslag, faldt det atter i Østerriisøer-
Repræsentantens Lod at flette en komisk Scene indimellem Dagens
øvrige alvorlige. Han voterede nemlig: Skal jeg svare efter min
egen Interesse paa Spørgsmaalet, om det beneficerede Gods skal
kunne anvendes udenfor sin oprindelige Bestemmelse, da maa jeg
stemme: Nei"; men skal jeg stemme efter min Hjertens Over
beviisning, maa jeg svare Ja". Og opfordret til at give en be
stemt Erklæring, voterede han dog: — Nei!
Ved §. 32 : Kongen har højeste Befaling over Rigets Land- og Sømagt.
Den maa ikke overlades i fremmede Magters Tjeneste, og ingen frem
mede Tropper maae inddrages i Riget uden Storthingets Samtykke". —
vakte Klausulen om fremmede Tropper nogle Debatter. Holck
mente, at Hjælpetropper dog maatte kunne indkomme i Riget
1 1 Rigsforsamlingens Forhandlinger er anmærket, at denne Betænkning savnes
ved Protokollen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
