Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 35
uden Storthingets Samtykke, saasom Tilfælde let kunde være, at
der ikke blev Tid til at indhente det. Wedel yttrede derimod,
at Hjælpetropper kunde være ligesaa farlige som fiendtlige, og at
der, under Navn af Hjælpetropper, kunne indføres saadanne som
vare bestemte til at undertvinge Landet. Han tænkte da vistnok
paa en dansk General Monk, ligesom denne stuartiske, en olden
burgsk Restitutor.
Udfaldet blev, at §’en antoges med 95 Stemmer imod 9, med
det Tillæg, paa Forslag fra Diriks, at efter Ordet Tropper" sættes
undtagen Hjælpetropper imod fiendtligt Anfald".
Imod „§. 33 : Kongen har Ret til at sammenkalde Tropper, begynde
Krig og slutte Fred, indgaae og ophæve Forbund, sende og modtage
Gesandter". —
lod Sibbern oplæse følgende nedskrevne Foredrag:
Det være mig tilladt, ved Regentens saa omtvistede Ret til at er
klære Krig, ærbødigst i Rigsforsamlingen at yttre Følgende:
At denne Ret, negtet Regenten, undertiden har havt ulykkelige Følger
for et Land, negter jeg aldeles ikke; Historien fremviser flere Exempler
herpaa; men viser ikke den samme Historie tillige, at Regenten, i Be
siddelse af denne Ret, har styrtet Nationen i Elendighed for flere Sekler?
Naar den vise, den gode Regent stedse sad paa Thronen, behøvedes i
denne Henseende ingen Bestemmelse ; han vilde altid med faderlig Omhu
vide at træffe sit Folks Vel; men, hvor faa Trajaner og Mark Aureler
imod de mange Fyrster, der af pirret Forfængelighed , Herskesyge og
andre smaalige Lidenskaber ofre deres Undersaatters timelige Lykke!
Var ikke, som bekjendt, et skjævt Vindue, som Ludvig den 14de i ondt
Lune opdagede, Anledningen til en af de skrækkeligste Krige, Frankrig
har ført?
Mange ville vel paastaae, at Regentens übetingede Ret til at erklære
Krig ikke bliver farlig i det Land, hvor Beskatningsvæsenet er i Folkets
Hænder; men disse Mange see da ikke, eller ville ikke see, at, naar
Landet først efter Regentens vilkaarlige Villie er styrtet i Krig, naar
Fædrelandet, som Følge deraf, er oversvømmet af fremmede Krigere,
eller Landets Sønner ligge i fremmed Land, ville da ikke Landets Børn,
maae de ikke ville, om endog med Opofrelse af sidste Skjærv, søge at
redde det elskede Fædreneland? Man glemme overalt ikke, om vi endog
øine den lykkeligste Fremtid for nærværende Generation, at Konstitu
tionen, som vi haabe, skal være skreven for kommende Slægter.
Paa Grund af Foranførte, vælger jeg saaledes af tvende unegtelige
Onder det mindre Onde, og troer, at Regenten ikke übetinget bør have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
