Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.58
raader ganske eller for en Deel i den lovgivende Forsamlings
Hænder, en af disse Theorier, mod hvis strenge Udførelse, udenfor
den Magt, Fleerhedens seirende Opinion i store konstitutionelle
Stater har tilhævdet sig, den historiske Erfaring hidtil har prote
steret. I Frankrig løb idetmindste de forskjellige Prøver med de
Ministre, Nationalforsamlingen paatvang Ludvig den 16de, ulykkeligt
af, og hverken Englands gamle eller nogen anden Stats nyere
Forfatning har iført denne Idee Lovbogstavets Virkelighed. Den
hører til de Theorier, mod hvis Rigtighed i sig selv der ikke lader
sig anføre saameget som for samme, og om hvilke der lader sig
spaa, at de muligens engang ville gjenopstaae i en Tidsalder, der
har sprængt og udvidet de for de nærværende Stater afstukne
konstitutionelle Proportioner, under hvis tvingende Hindringer
selv og ingen Anden, vælger ogsaa de øvrige Embedsmænd, (§. 21) kun at han
dem angaaende hører sit Statsraad, og saasom det ikke er indlysende, om deri
ligger ikke alene en Rettighed, men ogsaa en Pligt, om Kongen kan eller skal
selv vælge sit Raad) nogen Frygt for at Ordene: Kongen vælger selv sit Raad",
i Fremtiden vilde vække Tvivl og Tvistighed, men jeg var ingenlunde i Uvished
om, hvad man egentlig sigtede til, hvad man vilde have til Lov. Jeg forstod
Bestemmelsen saaledes, som Regjeringen nu vil have den forstaaet, og som jeg er
overbevist om, at alle øvrige Grundlovens Fædre vilde have den forstaaet, nemlig,
at Kongen, uden at høre sit Statsraad eller nogensomhelst Autoritet eller enkelt
Person, vælger sit Raad (i det Hele eller i enkelt Regjeringsafdeling) eller at
Kongen skal vælge et Statsraad, og at han kan vælge et Statsraad, uden at
raadføre sig med Nogen. Det synes ogsaa at forstaaes af sig selv og at ligge i
Sagens Natur. Med Forbigaaen af hvad der i Grundloven selv forefindes til
Støtte for denne Mening, indskrænker jeg mig til en eneste Bemærkning. Kongen
er til førend Kongens Raad er til, I det Øjeblik, Kongen skal vælge sit Raad,
existerer intet Raad, Kongen har da intet Statsraad at høre, men maa vælge
selv uden Indstilling eller Forslag. Saaledes forholdt det sig i Begyndelsen af
den nye Tingenes Orden, da Kongen var valgt og Grundloven traadte i Kraft ;
og saaledes er det tænkeligt, at det endnu midt under en Konges Regjering
kan komme til at forholde sig, nemlig naar Kongen finder for godt (i Kraft af
§. 22) atjafsætte hele Statsraadet, hvilket intet Sted i Gl. forbydes , og hvilket
kan have Sted, om end Kongen, efter samme § hører Statsraadets Erklæring
eller Forsvar førend han afskediger det. Overalt er det tilforladeligt, at Kon-
stituenterne have villet give Norges Konge samme Rettighed, som andre Europas
konstitutionelle Konger ere i Besiddelse af, den nemlig, selv at kunne sammen-
sætte sit Ministerium, at kunne kalde til sin Throne Raadgivere, som han har
Tillid til og troer sig tjent med, enten middelbart selv eller umiddelbart selv,
enten efter Forslag, Raad og befalet Betænkning af høitbetroede Enkelte, eller
af Korporationer, eller og i egentligst Forstand selv", naar Kongen har Kundskab
nok om Qvalificerede, uden at raadføre sig med Nogen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
