Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 59
saavel denne som mange andre af Republiken udaandede Ideer
ligge begravede — ; men som Aander, der ville bryde sine Liigstene.
Ogsaa i Kommitteens første Udkast stod Ordet selv". Det hedte
endogsaa deri: «Kongen vælger selv sit Raad af norske Borgere
o. s. v.", saa Wulfsberg i Indledningen til sit Forslag ganske vist
rammede Meningen, idet han fortolkede det ved efter eget Godt
befindende", og der ingen Tvivl kunde være om, at Kommitteen
vilde have det forstaaet i den mest udvidede Bemærkelse, saa
at Kongen i dette Punkt ikke engang behøvede at spørge sit Stats
raad. Wulfsberg derimod grundede sit Forslag paa Sandheden i,
at Statsraadet ikke blot skulde være Kongen til Hjælp, men ogsaa
Folkets Ret til Beskyttelse, samt paa Vigtigheden i at sørge for,
at selv den Regent, der ikke brød sig om eller vidste at træffe
et godt Valg, kunde faa Mænd med almindelig Tillid ved Siden.
Han mente ogsaa, at Fjernheden af Ansvaret for National
forsamlingen, ifølge Menneskenaturens Skrøbelighed, neppe i Al
mindelighed vilde udøve den Indflydelse paa Statsraaderne som
en Konges altid over Hovedet svævende Unaade, medmindre de
gjordes ganske uafhængige af denne. Og saaledes foreslog han da :
1) At Statsraadets Medlemmer skulde udnævnes af Storthinget (eller
hvad Benævnelse Rigsforsamlingen maatte erholde), eller (om dette ikke
finder Bifald) at Storthinget foreslaaer 2 til 3 til hvert Fag, hvoraf
Kongen vælger 1.
2) Naar Vakance i Statsraadet indtræffer imellem de afholdende Stor
thing, konstituere de øvrige Statsraadets Medlemmer en Anden i den
Afgangnes Sted indtil næste Storthing, der da enten antager eller for
kaster den Konstituerede , eller i al Fald gjør Brug af sin Forslagsret.
Som en formentlig gavnlig Bestemmelse foreslaaes endvidere:
3) At Fader og Søn eller tvende Brødre maae ei paa een og samme
Tid have Sæde i Statsraadet".
Sverdrup yttrede herimod, at Forslagets Antagelse vilde lade en
Mellemmagt opstaae imellem Kongen og Folket, som Historien
noksom viser Skadeligheden af ; og Falsen fandt, at §§. 41 og 42
allerede som de vare indeholdt et skadeligt Indgreb i den i Kon
stitutionens Principer for Kongen afstukne Magt. Ethvert Middel,
sagde han, hvorved man kan sikkre Borgerne imod ulovlige Ind
greb i deres Rettigheder, er hensigtsmæssigt, men at indskrænke
den kongelige Myndighed blot forat indskrænke den, forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
