Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 67
Her skulle — sagde han — 100 eller flere Mennesker, som maaskee
for første Gang høre hans Navn nævne, bestemme hans og Families
Skjebne! Hvorledes skulde Pluraliteten af disse, ved at fastsaette hans
Pension, kunne tåge Hensyn til hans større eller mindre Fortjenester?
Hvorledes skulle disse vide hans større eller mindre Trang, naar de —
som næsten altid maa blive Tilfældet i et Land af Norges Vidtløftighed
— aldeles ikke have kjendt ham? Her syntes dog visselig en For
andring nødvendig, og jeg vover derfor at foreslaae: At Pensioner for
Embedsmænd, der formedelst Alder og Svagelighed ikke længere kunne
tjene, maatte overlades Kongen og Statsraadet at bestemme, med Hensyn
til Enhvers større eller mindre Fortjenester og Trang. Kun bør Kon
stitutionen i mine Tanker fastsætte: at Pensioner i intet Tilfælde —
uden Storthingets Samtykke — maae overstige, hvad den Afgaaende
har havt i Gage; ligesom Storthinget bør være berettiget til at under
søge og deretter foreslaae, hvorvidt Pensionisten kunde være at bruge
i en anden Embedsstilling, og Pensionen muligen saaledes spares.
Det er Pligt — ja hellig Pligt — for Fyrsten at skaffe sig enten direkte
eller indirekte Kundskab om sine Embedsmænds personlige Fortjenester
og deres Vilkaar, men det kan ingenlunde være Pligt for Folket, ligesom
det i sig selv vilde blive disse umuligt".
Diriks forsvarede derimod §’en, og foreslog, at der, forat faae
§’ens tvende Passus i nærmere Forbindelse med hinanden, skulde
indskydes efter Ordene bør tilstaaes" i anden Passus Ordene:
de saaledes". Med dette, samt et andet Tillæg, at der foran
Øvrighedspersoner" skulde indskydes civile og geistlige", ved
toges ogsaa §’en med over 2/3 Pluralitet.
Eenstemmigen vedtoges derpaa
„§. 52: Saasnart Thronarvingen har fyldt sit attende Aar, er han be
rettiget til at tåge Sæde i Statsraadet, dog uden Stemme og Ansvar".
Men ved de to følgende Paragrafer syntes Arbeidet at skulle
standse i sin Fortgang. Ved Debatterne over §. 39 var der allerede
antydet, at der vilde blive kjæmpet udholdende for, at Borgernes
Ret og Landets Brød skulde blive dets egne Børn forbeholdt;
og saa skede det. Opmærksomheden var meer end almindelig
spændt da Præsidenten oplæste
„§. 53 : Norsk Borger er, efterat have svoret Konstitutionen, Enhver,
der har fyldt sit 18de Aar, taler Landets Sprog, enten er indfødt af
norske Forældre eller har været bosat i Riget i fem Aar. De Fremmede,
som nu ere bosatte i Riget og sværge Konstitutionen, samt de nu an-
satte Embedsmænd ansees for norske Borgere".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
