Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Provst Stabeis, fra Gaarsdagens Forhandlinger bekjendte Be
tænkning, om hvem der burde ansees som norske, embeds
berettigede og valgbare Borgere, blev oplæst saalydende:
I Henseende til den 39te §. dens andet Membrum, konfereret med
§§. 53 og 64, tillades det mig at fremsætte mine Tanker.
Indfødsretten er en blandt de store Velgjerninger, der gjøre os Mindet
om Kristian den 7des Regjering kjært. Den gode Konges Hensigt med
dette for Nationerne saa kjærkomne Kongebud var vistnok at vække
Nationalaanden og opmuntre enhver norsk eller dansk Borger til at
føle sit Værd; men efterhaanden blev denne skjønne Gave ved Modi
fikationer og Undtagelser mindre og mindre svarende til Giverens ædle
Hensigt. Nu, da ligesaa übegribelige som sørgelige Tildragelser have
sønderrevet det Baand, der saa længe holdt det norske og danske Rige
sammen, have vi fulgt vor Frihedsfølelse , sat os ind i Folkenes første
naturlige Rettigheder, og ville danne os selv en Stat. Det er disse
Rettigheder, vi høitidelig have svoret at hævde endog med de tungeste
Opoffrelser, ja med Liv og Blod. Følelsen af vort eget Værd er det,
som skal gjøre os denne Eed übrødelig. Indfødsretten (den stolte
Følelse: vi ere norske Borgere) bør have Værd for os. Det er den,
som i Trængselens Dage og i Farens afgjørende Stund skal opflamme
vort Mod. En lignende Følelse gjorde Romerne kjekke og frygtelige
for de øvrige Folkeslag. Følelsen af den Ret at være en født Britte
har indtil denne Dag gjort Englænderne til en stolt og djærv Nation;
og saadan Ret skulde vi sætte saa liden Priis paa, at vi vilde dele den
med den første den bedste Fremmede, som fandt det Umagen værd at
boe hos os i nogle Aar?
Skulde Udlændinge, som vindesyge Hensigter føre hid til os, dele
med os en Ret, der har kostet og vil koste os tunge Opoffrelser at
erhverve, en Ret, der maaskee endnu skal betales med tusinde af vore
Landsmænds Blod? Skulde disse beklæde Statens Embeder og maaskee
fortrænge Landets egneßørn? skulde Udlændinge indlemmes i Nationens
Repræsentanters Tal, for at give os Love? skulde disse sættes ved
Monarkens Side, for at give ham Raad? — Nei! efter min Formening,
aldrig. De Indtægtskilder , som denne ærværdige Forsamling har be
vilget til Oplysningens Fremme, ville sætte Nationen istand til at lade
sine egne Sønner undervise i alle de Videnskaber, de maatte behøve,
forat fremme Norges Held og Hæder. Ere fremmede Kunstnere og
Manufakturister nyttige, jeg vil endog sige nødvendige til at lære os at
forædle og tilvirke Landets Produkter; nu vel! da lader os belønne
dem paa en Maade, der er Nationen værdig; men lader os aldrig til
staae dem en Ret, som Norges Sønner med de tungeste Opoffrelser og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
