Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie HL 69
de frygteligste Farer have tilkjæmpet sig og sine Efterkommere ! Vi skulle
dog ikke betale den med det Kostbareste, vi have.
Jeg fremsætter derfor det Forslag, at det ved Votering maa afgjøres,
om ikke norsk Borgerret ene maa være norskfødte Borgere forbeholden,
saaledes som denne Ret er fremsat af Sorenskriver Weidemann i hans
indgivne Forslag til en Konstitution for Norge, dens 60de § hvilken
jeg vil bede maae oplæses. Skulde dette ikke bifaldes, beder jeg, at
denne Motion maa blive Protokollen tilført".
Denne §. 60 i Weidemanns Konstitutionsudkast, som nu blev op
læst i Forbindelse med Stabeis Betænkning, bestemte, at som Ind
fødte skulde ansees Fødte inden Statens Grændser af Forældre,
som da vare dens Undersaatter eller fødte af norske Forældre
under et temporært Ophold i Udlandet, samt de uindfødte Em
bedsmænd, som, ifølge Regentens Kundgjørelse af 19de Febr.,
havde aflagt Troskabseed til Landet.1 Ingen Anden, i hvad
Slags Herligheder, Ejendomme eller Fordele de kunne paaskyde
eller virkelig vilde tilføre Riget, eller i hvad Slags andet Forhold
de kunne staae eller ville staae til Samme", skulde kunne erhverve
Indfødsret. Ovenanførte skulde alene have Indfødsret, d. e.:
Rettighed til, med alle Andres absolute Udelukkelse, at kaldes
til og beklæde alle Statens og Kongens Embeder, militære, geist
lige og civile, høje og lave, uden nogen speciel eller almindelig
Undtagelse enten nu eller i Fremtiden, naar de offentlig bekjende
sig til Statens herskende Religion" 2.
Dernæst indleverede Bryn til Oplæsning en Betænkning af Dags
Dato, hvori de Tilsidesættelser, Norge havde lidt under Foreningen
med Danmark, strengeligen censureredes i følgende Anklage :
«Norges Sønner maatte ikke fuldende deres videnskabelige Opdragelse
i Fødelandet selv ; thi dette blev længe, uagtet Normandens ofte gjen
tagne Røst, negtet et Universitet.
Nye Nærings- og Industrigrene, Handel og Skibsfart maatte ikke ud
1 I Løbet af Dagens Debatter foreslog Forfatteren, at der efter dette Ord
skulde tilføjes og deres Livsarvinger".
* Den for disse strenge Bestemmelser anførte Grund er ikke mindre karak-
teristisk for den patriotiske Proponent. Den lyder: Foruden at det er uvær-
digt for et selvstændigt Folk, at lade sig befale af fremmede Lejesvende, saa
kunde Folket af disse Mænd vel aldrig vente sig andre Tjenester, end dem,
som komme overens med fremmed Interesse og derfor som oftest stride imod
dets egen".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
