- Project Runeberg -  Samlede Skrifter : trykt og utrykt / Avhandlinger, opplysningsskrifter 5 : 1843-1845 /
112

(1918-1940) [MARC] Author: Henrik Wergeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
troede han ikke burde indføres ved Skolerne og Akademiet ; og
han paaberaabte sig Deres Erfaring, som havde opholdt sig ved
fremmede Universiteter, om hvilke Forvildelser Ungdommens
Vaabenfærdighed forledede den til. Den krigerske Aand er ikke
videnskabelige Sysler gunstig, og efter en 25aarig Blodkamp kunde
Europa nu haabe Velsignelsen af en langvarig Fred, saa det ikke
behøvede at klæde sine lærde Sønner i Harnisk. Det vilde ikke
være gavnligt for Fædrelandet, om dets kultiverede Ungdom, be
stemt til at beklæde Statens vigtigste Embeder, enten paa frem
med Grund eller ved egne Arnesteder faldt for Fiendehaand, og
de Studerendes Arbeide var for alvorligt og vigtigt til at de skulde
bruges til Parade. Krævede Landets Stilling overordentlige For
holdsregler for Øjeblikket, hvilken retsindig Borger vilde da ikke
bringe ethvert Offer, han fandt gavnligt for den gode Sag? Hvo
der ikke, ifølge sin Stilling kunde drage Sværdet for Fædrelandet,
vilde ikke fattes Midler til at tjene det paa andre Maader. Taleren
mente derfor, at Sagen, som en underordnet Deel af Lovgivningen,
burde udsættes til nøjere Prøvelse paa en tilkommende Rigsdag.
Ogsaa Jørgen Aall oplæste en Betænkning, hvori han vilde, at
der ved Lodtrækning eller Hverving skulde dannes en staaende,
især til Feltjægertjenesten uddannet, Armee af B—lo,ooo8—10,000 Mand.
Fra 18de til 20de Aar skulde de indexerceres ; fra 20de til 25de
træde ind i Linien, tjene der i 7—97—9 Aar, og derpaa gaa over i
en Reserve. For øvrigt skulde almindelig Værnepligt fra det 18de
Aar være gjældende for enhver Stand i Staten, med Undtagelse
af de akademiske Borgere. De, der nogensinde bleve indlemmede
i den staaende Armee, skulde dog, i større eller mindre Grad
øve sig i Vaaben til deres 40de Aar, da de bleve frie og kun
forpligtede til, under overhængende Fare, at deeltage i Land
stormen.
Hount havde, ligesom Hegermann, indgivet til Konstitutions
kommitteen en Betænkning af 21de April over den Ilte Grund
sætning, og den blev nu oplæst. Han forsvarede almindelig Værne
pligt i Krigstid, hvorimod han troede, at Tjenesten i Fredstid maatte
indskrænkes, for ikke at virke skadeligt paa Dannelsen og Sæde
ligheden. Han foreslog derfor en hvervet «Garnisons- og Politi-
Armee" af 4—50004—5000 Mand, hvilke ved Lodkastning i Distrikterne
(hvori det hele Land skulde inddeles) skulde suppleres, naar Hver
vingen befandtes utilstrækkelig. Det skulde ogsaa paaligge disse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:29:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wergeland/4-5/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free