Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 113
at underholde en formedelst Alderdom eller Sygdom afskediget
Garnisonssoldat, saafremt der til dette Øjemed ikke istandbragtes
en offentlig Indretning. Den staaende Armee skulde bruges til
Ordens Haandhævelse og i Krig til Forsvar af udsatte Punkter,
samt til først og fremst at gaa i Ilden. Først i Nødsfald skulde
de øvrige Værnepligtige, som allerede fra det 12te Aar, uden
Hensyn til Stand, skulde være indøvede og fra det 18de indskrevne
i Soldaterrullen, afdelingsviis rykke i Marken, nemlig først de fra
18 til 28 Aar, hvis Stilling bedst tillod en saadan Afbrydelse;
dernæst de imellem samme Aar, som ved første Afdelings Ud
rykning bleve undtagne. Ligesaa skulde det i 3die og 4de Af
deling forholde sig med dem fra 28de til 36te Aar, og til ste Af
deling, som kun i største Fare skulde kunne opbydes, regnedes
Alle fra 36te til 50de Aar, akademiske Borgere, alle nødvendige
Fabrikanter og Embedsmændsbetjente, hvorhosGaardejerne skulde
spares saalænge der var Andre at tåge. Sluttelig foresloges, at En
hver skulde anskaffe sig en bestemt Nationaldragt, der tillige skulde
bruges som Hæders- og Militærdragt, hvorimod Staten skulde be
koste Armaturen.
Løvenskjolds Opposition den 16de April imod Grundsætningen
havde foranlediget Heidmann til at tilstille Konstitutionskommit
teen en fortræffelig udarbeidet Betænkning til dens Forsvar, hvilken
da nu blev oplæst. Han erkjendte Sandheden af Løvenskjolds
Skildring af de Trængsler, den udskrevne Soldat nu i 6—76—7 Aar
havde maattet lide; men de havde været en uundgaaelig Følge
af Krigen, og hvor det gjaldt og endnu gjældte om at værne
Fædrenelandet, vilde dog Kammerherren indrømme, at det var
enhver Borgers Pligt at gribe til Vaaben. Men Distinktionen
imellem denne Pligt og den, i Fredstider at indskrives til Soldat,
forat dueliggjøres til Landets Forsvar, bortfaldt, naar man over
beviste sig om Sandheden i, at Folkets Opstand i Masse kun
da vilde afgive et paalideligt Værn for Landet, naar Folket, Fædre
landet hengivent, tillige understøttedes af en vel disciplineret Hær.
Det nærværende Forhold, hvorefter den nationale Soldats Værne
pligt vårede 10—12 Aar, under en aarlig Exercits af 12—18 Dage,
var byrdefuldt nok, men dog ikke i den Grad, som Forpligtelsen
at stille frivillige Soldater maatte blive. Skulde Armeen, der for
Tiden var 34,000 Mand stærk, gjøres komplet efter dette System,
vilde et fuldt Lægd hvert 6te Aar have Byrden af at stille en
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. V. -¦ g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
