Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 131
Men Ingen kunde af Karakteer meer end af personlige Forhold
være mere kaldet til at optræde som Privilegiernes Forsvarer
end Jakob Aall, den Betænksomme som Helten i hans Niala-Saga.
Vi have før seet noget deraf : af hans samvittighedsfulde Frygt forat
komme Nogens Ret for nær, af en Ængstlighed forat gjøre Over
gangen til de nye Forhold voldsom, der næsten gik til en Ær
bødighed for alt Bestaaende. Man kan faae Stivkrampe og dø
af en Rivt i en Finger, og saaledes synes han at have anskuet
Forholdet imellem det Offentlige og Private. Det Bestaaende var
for ham ikke blot Ejendom, men Odel og Arv; Særrettigheden
en Ret og Privilegiet et Legat, hvis Indtægter vel bestod i Byrder
for det Almindelige, men hvortil dette nu var saa vant, at det
netop befandt sig vel derved. Han betragtede Staten som en
Patient, der har godt af at gaa med Vinterkappe heni Junimaaned ;
og det var denne Svages Velbefindende ligesaameget som den
Privates Ret Aall havde for Øje, da han nu, i et Foredrag, som
senere bilagdes Forhandlingerne, optraadte imod Steenstrups For
slag og Skildring af hvorledes der i Udlandet var sørget for Nærings
friheden, samt imod Kristensens og de øvrige Bønders Mening om
hvorledes det i denne Henseende burde være for Norge.
Aall indrømmede, at de forskjellige Betænkninger, som gik ud
paa enten at ophæve alle Privilegier, Monopolier og Forrettig
heder eller at indskrænke Tiden for deres Brug, havde til Øjemed,
at sætte Bønderne og Skovejerne, som den største og talrigste
Deel af Nationen, istand til den fordeelagtigste Anvendelse af
deres Produkter, samt af forebygge den Skade, som bevirkedes
ved de Indskrænkninger, der paalagdes de Egnes Omkreds, hvori
Fabriker anlagdes. Men han maatte tilstaa, at Agerdyrkningen
var i Norge uendelig vigtigere end Fabrikvæsenet, og at det altsaa
vilde stride imod Nationens sande Interesse, at hæve den Sidste
paa den Førstes Bekostning. Saadanne Misgreb burde undgaaes
i en Stat, der ligesom gjenfødtes. Ved at tale imod Bondens
Interesse vilde han forøvrigt ikke alene tale imod sin egen Over
beviisning, men tillige imod en Sag, han, under sin borgerlige
Virksomhed, troede redeligen at have fremmet. Men det vilde
være høist skadeligt for Agerdyrkningen og for Nationens politiske
og moralske Interesse, at lede Landmandens Opmærksomhed fra
Agerdyrkningen til det mindre fordeelagtige og mere indviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
