Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 139
men behageligt er det der at læne Albuen til Mosset og at lade
Tankerne bevæge sig frit, som Fiskene der spille i Våndet, eller
som de vuggende Græsstraa.
... I Alverden hvilken Kaldelse var det, som fremdrev hine
Aander for det fremmede Land, lagde den opmandende Harpe
i Qvindens Haand, bragte Englands ypperste Navne til at an
strenge sig til det Yderste derfor, og Sussex til højtideligen at
protestere til dets Fordeel imod sin egen Broders Regjering?
Mangel paa Materie for Talentet i Tider saa rige derpaa, som
disse, kunde det ikke være; og heller ikke (naar man hører
Lord Grey gjøre Harald Harefoot" til Undertvinger af Norges
Fyrstendømmer") kunde det være Kjendskab til Norges forgangne
Storhed og Interesse for denne. Motiverne ligge nærmere: de
ligge i Menneskehjertet, som, om det havde faaet raade mere i
de menneskelige Begivenheder , end der er bleven det tilladt,
skulde have gjort Historien skjønnere og rigere paa sand Frugt,
end den er. Men des kostbarere blive disse enkelte Træk deraf,
des omhyggeligere maa de opsamles som Modstykker til Politikens
strenge og haarde Sepiabilleder; og sandelig de Scener, Norges
Skjebne foranledigede i det engelske Parlament, fremstille begge
i et skjærende Lys imod hinanden. De senere Begivenheder
have slaaet en Streg over de slette Forsætter, Politiken dengang
dikterede sine Tjenere; men den Kamp, de reenmenneskelige
Sympathier bestod der for Norge, bør aldrig udslettes af dets
Minde, ligesaalidt som Dens Ansigtstræk af den Saaredes, om
end Vunderne ere lægte, der nærmede sig og igjød dem Bal
samen.
Ordet er nævnt, det ophøjede Motiv for de engelske Anstren
gelser for Norge: den reen-menneskelige Sympathi. Og have
Sprogene et Ord af en skjønnere Mening? Meningen er Ordenes
Sjæl; og gives der da et med en ædlere? et Ord med mere
Overflod af Hjerte og Gemyt? et übedrageligere Vidnesbyrd for
den fælles Nedstammelse fra den Alkjærlighed, fra hvis Dyb de
aandige Verdener ere udgangne, end dette Ord „Sympathi", Deel
tagelse for Medmenneskers Ve og Vel, den Fremmedes for den
Fremmede ?
Sympathien er maaskee den menneskelige Sjæls dunkleste Fø
lelse, men ogsaa den mægtigste og betydningsfuldeste og den,
som tydeligst henpeger paa dens Bestemmelse og Beskaffenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
