Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 141
kommet — der ligger i Sympathien mellem Individerne, der møde
hinanden i Verden og ligesom uvilkaarligen tiltrækkes til at vælge
og elske den Enkelte mellem Tusinderne, Noget, som synes at
ligne en dunkel Gjenkjendelse fra et forgangent Samliv. Selv i
Oldets blodige Fostbroderskaber herskede dette Sympathiens
ahnelsesfulde Væsen: der laa noget andet end Blodhevnforplig
telsen i disse Valgslægtskabers dybe Symbolum, at de med sine
Sværd skar en Fure i Jorden og blandede sit Blod sammen deri.
Skulde maaskee i et Liv efter dette de Henfarnes Blik være
lukkede for de Efterladtes Lidelser og Væren (og ellers, naar
de Gjenlevendes Elendighed forfølgende skulde kunne kaste sit
Billede indenfor det bristende Øje, var jo Dødens Ro enßeguluses
Straf med de afskaarne Øjenlaag?) og skulde da Forældres og
Børns, Elskedes og Venners Gjenkjendelse kun være en Sympathi,
en uvis, men liflig, Tiltrækning til hinanden gjennem et Slør, om
end finere end det, der nu tilhyller Sjælene for hverandre? Hvad
der kan kaldes himmelskt i de jordiske Forhold, Alt hvori Kjærlig
heden har gjort sig gjældende og Menneskeligheden afpræget sig,
er udrundet åf Medfølelsen, og Menneskehedens Lærere have
kun havt at nedskrive dens Diktater, Skulde det derfor være
en urigtig Nedsættelse af Aandernes Kaar, at tænke sig deres
Hjerter opfyldte af en Følelse, der, med al sin Styrke, dog er
saa dunkel? at Sjælene, som fare hen, begynde hisset som Børn,
ledede ved den, som de ved den lededes igjennem dette Liv,
indtil de kunde frigjøre sig for sig selv og for Dødens Frygt med
at de have elsket sine Medmennesker af Hjertet, fordi dette befoel
dem det? Det Herligste i Aandernes Salighed maa, netop formedelst
Sympathien, som Grundbestanddeel af deres Væsen, være Vis
heden om alle Sjæles endelige Frelse, og Haabet om, at saa er
Skaberens Vilje, er det Højeste Menneskenes Sympathi kan op
svinge sig til. De bære da en Afglands af Alkjærligheden i sine
Hjerter, og ere gode Kristi Etterfølgere, om end disse bortvende
sig fra et Dogma, der, ved at lære anderledes, udelukker det
gladeste Mysterium, som Aanderne kunne tilhviske hverandre.
Men tilbage! Det skjønneste Vidnesbyrd om Medfølelsens ud
strakte Vælde i Hjerterne er de velvillige Ønsker for hinandens
Velgaaende, Nationerne nære for hinanden. Først efter hundred
aarige Rænker og mange oppustede Krige lykkes det Politiken at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
