Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter,
naaede endnu bedre, at danne i sin Midte et Fædreland for de
forladte Landsmænd. Det første Foretagende var, at den ved
Pram, Skjelderup og J. H. Vogt ansøgte Kongen om et rentefrit
Laan paa et Aar af 5000 Rbd. til Hjælp for de mange yngre
Landsmænd, som nu befandt sig i Forlegenhed i Kjøbenhavn.
Og det erholdtes — af Justitsminister Kaas’es egne Midler hedte
det, skjøndt den egentlige Velgjørers sande, let gjettelige Navn
ikke blev übekjendt for Normændene, men ligesaa lidt glemt som
Gjelden, der punktlig blev betalt. Underretninger saavel herom,
som om at alle i Danmark ansatte Normænd, under 2den Marts,
vare blevne paalagte at erklære sig inden 4 Uger, om de vilde
vedblive i sine Bestillinger eller tåge til Norge, samt Anmodning
om at blive underrettede om ledigværende Embeder i Norge,
affærdigedes strax til den norske Regjering. I en Skrivelse til
Prindsregenten underrettede de ligeledes om, at Opfordringen
ikke gjældte de i Danmark ansatte norskfødte Officerer, hvoraf
en stor Deel dog ønskede at tåge Tjeneste i den norske Armee.
Imidlertid var det ogsaa af økonomiske Grunde saa vanskeligt
for dem at komme bort, at der sandsynligviis vilde indløbe et ringe
Antal Ansøgninger om Ansættelse i Forhold til Mængden af dem,
som virkelig ønskede den. Brevskriverne vilde dog, om Hs. Højhed
ønskede det, anvende sin hele Kredit og Indflydelse til at rødde
disse Vanskeligheder bort, naar de derved kunde haabe at stifte
noget Gavn for Fædrenelandet. Overbringeren skulde nærmere
udvikle sig mundtligen om Normændenes Stilling i Danmark, og en
Chiffernøgle medgaves ham til senere Skriftevexling. De Tolv
(senere ved Grosserer Knudtzons Tiltrædelse 13) bevirkede ogsaa, at
Normændene beholdt Examen i den norske private Ret, da nemlig
de juridiske Kathedre endnu vare übesatte ved det norske
Universitet ; og i en ny Skrivelse til Prindsregenten interesserede
de sig for de ved Regjeringskollegierne i Danmark ansatte
norskfødte Underordnede, hvoraf de Fleste attraaede lige An
sættelse i Fædrenelandet. Ligeledes aabnede de en Subskription,
og af Stiftamtmånd Thygeson, som just da opholdt sig i Kjøben
havn, erholdt de sine Understøttelsesfonds forøgede med andre
5000 Rbd., saa at ikke blot flere Landsmænd bleve hjulpne der
nede, men ogsaa mange vel hjem. I Breve af 20de og 23de April
underrettedes Prindsregenten ogsaa om, at den norske Postsæk
burde adresseres til privat Mand i Jylland, som da igjen kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
