Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Konstitutions Historie 111. 179
forsende Brevene, der ikke burde have noget ydre Mærke, som
kunde røbe hvorfra de skrev sig, samt om at Korntilførselen
vilde sikkres ved at Regjeringen i Norge strax godtgjorde Ud
skiberne deres rimelige Fordeel, uden Hensyn til hvilken Losse
plads de havde søgt. Dette, mente de, burde bekjendtgjøres i
alle norske Blade, hvoraf dog altid nogle Exemplarer kom udenfor
Riget, forat tilintetgjøre den Frygt forat udskibe til Norge, som
Tabet i enkelte Havne, der vare blevne overlæssede, havde opvakt1.
Den 4de Mai, hedder det, var en glad Dag" ; thi da modtoges
et til Pram adresseret Brev af 15de April fra Kristian Frederik,
hvori han bevidnede Samfundet sin Paaskjønnelse af dets Pa
triotisme, og forsikkrede det om, at enhver Normand, som op
offrede sin Stilling i Danmark, skulde finde Ansættelse i Norge.
I en Skrivelse af 4de Mai, som Professor Skjelderup tog med sig
til Norge, takkedes Hs. Høihed, meddeltes en Oversigt over Sam
fundets hjælpende Virksomhed, og underrettedes om, at Aarsagen
til at de allerfleste norskfødte Embedsmænd i Danmark havde
erklæret sig for at vedblive i sine Stillinger, var Modbydelig
heden for at erklære sig efter det andet Alternativ, nemlig for
at forlade Landet ifølge Traktaten med Sverige. Men kort efter
gav det for tidlige Rygte om, at Prindsregenten skulde paa Eids
vold være valgt til Konge et interessant Dokument Tilværelsen,
nemlig en af Samtlige undertegnet Lykønskningsadresse til den
nye Konge, saalydende:
„Allernaadigste Konge !
«Friheden lysede i Norden, og Folkets Kjærlighed kaldte Deres Maje-
,,stæt til Thronen. — Ogsaa af Fædrenelandets fraværende Sønner
kaaredes De i deres Hjerter. — Lad da os, af det gamle Norges ær-
,,værdige Slægt, i de Normænds Navn, som, fjernede fra Hjemstavn,
skuede med Henrykkelse Deres og Brødrenes Bedrivt, hilse Deres
Majestæt paa Kongesædet!
Evig skal Norge takke Dem, ædle Fyrste, thi De forlod ikke Folket,
da Monarken havde løst det fra dets Troskabseed. — De frygtede
Anarkiets Rædsler, ikke de Farer, som truede Dem selv.
AUe Folkeslag skulle nævne Dem med Høiagtelse, thi medens Deres
«fyrstelige Nabo fordrer som Løn Herredømmet over et fremmed Folk,
og medens mægtige Herskere, som kalde sig Europas Befriere, billige
1 Dette var Tilfælde i Bergen, medens staaende Nordenvind ved at hindre
Farten foraarsagede den bittreste Mangel i det Throndhjemske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
