Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.218
Slutning den zarteste Flageoletoktav, meget langsomt strøgen fra
Froschen af, hviske piano og morendo, indtil den, efter nogle
Sekunder, i den sagteste, hendøende Tone ganske unddrog sig
det lyttende Øre, saa at der Intet mere blev tilovers, end et
indtil Buens Ende fortsat Strøg, der ufeilbart med magisk Kraft
maatte gjentone i Hørernes dybeste Sjel; thi det Uhørte i hiint
Toneliigs reneste Aandeqvalitet (?) fremkaldte pludselig af Intet
en Jublen, som om man vilde forsøge, hvad et menneskeligt Øre
kunde udholde. Med Forbauselse fornam vi Underværket af et
umaadeligt Bifald, og fandt det begribeligt, at man ved Virtuosens
fortrinligste Præstationer aldeles ikke forsøgte paa at overbyde
denne Jubel af den meest oprørte Kraftudtømmelse : man følte
Umuligheden og taug. Veed mån nu, hvorfor Virtuosen gjør saa
dant Noget? Disse Midler ligge dog ganske aabne for Øje og Øre ;
deri er intet Skjult, Intet sniger omkring i det Skjulte.
Desuagtet vilde det staa slemt til, hvis Manden ikke havde
noget Bedre, end det nu netop Fremstillede ; han har anvendt
Flid, fortræffelig lært Mangt og Meget, ikke alene Kunststykker,
men tillige Sang. Han er en Anden, naar han staaer offentlig,
end naar han staaer foran Kunstneren; han veed at vurdere den
ægte Kunst, og skjælver, som det synes, imellem den og Koncert
spil. Har han, hvad der tilhører Verden og Mennesket, da vil
han vel ogsaa give, hvad der er Kunstnerens. Dette giver han
snart, for at Verden ikke bliver hans anden Natur i Forvænnelse.
Det vilde være et Tab for ham og Kunsten, dersom han lod sig
skuffe af det korte Skin. Ved Koncertens Ende fløi tre grønne
Krandse hen til ham, tillige regnede der Digte, af hvilke intet be
hagede at flaggre ind i vor Loge. Gid Sandhedens Gudinde til
hans Fred maa have tilsmilet ham fra een af disse Krandse, saa
at der ligesaa godt er sørget for Fremtid, som for Nutid. Vi
hørte, at han denne Aften ei skulde have været ganske vel, derfor
ønske vi ham fuld Sundhed og enhver god Kraft, som Kunstneren
især og fremfor Mange har nødig. Han tænker at reise over
Breslau til Wien, Pesth, Miinchen o. s. v., saa at han kan være i
Leipzig til Messen. Vi vente ham her med Fornøielse og ville
glæde os meget, hvis vi see hans Mod og Sands vandre frit og
let i de Regioner, der ere Kunstnerens Hjem." —
Bull gav et faktisk Svar paa denne forskruede og de andre
Kritiker, nemlig i at den berømte Violinist Lipinski, som netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
