Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILETRÆERNE OG SKJÆREN.
(EN FABEL).
Før Munden fuld af Gløder,
end jeg en Eed udstøder!
Og sværge falskt dertil?
Før Munden fuld af Ild !
Der er jo mellem Piletræerne to Arter, hvoraf den ene stræk
ker sine Grene stivt tilveirs, og den anden luder dem ligesom
sørgende til Jorden. Men engang strakte ogsaa begge disse sine
Grene frit ud som de fleste andre Træer : som den bredskyggede
Eg, den kuppelformede Løn, den prægtige Alm, den lyse, sol
skjære Lind og den venlige sølvskinnende Bjerk, Men Synd og
Sorg har senere forvandlet dem. Thi hvad er ikke hændt, og
hvor skrøbeligt har ikke Piletræet været?
To Piletræer, der havde hinanden kjær, stode sammen i deres
fulde oprindelige Skjønhed paa hver sin Side af en Kirkegaards
port, med yndigt sammenslyngede guldglindsende Grene, be
vægende sine Kroner af laureagtige Blade imod hinanden i Vin
den. Det var en Søndag. Sangen inde i Kirken forstummer.
Først kom Menigheden ud Par om Par og saa Præsten i Sam
tale med sin gamle Klokker. Men hvad gik der af Klokkeren
idag? Var det for Samtalens Skyld, eller fordi han var buden
til Præstegaards, eller fordi han var bleven sløv med Alderen
— nok er det, han blev ved at gaae, Menigheden fulgte efter et
Stykke og adspredtes saa hver til Sit, og han glemte at lukke
Kirken.
Kikiki!" skvattrede en Skjære, der hoppede paa Kirkemuren
under Pilene, som det lod til i den uskyldige Hensigt, at samle
Qvist og Qvas til sit Rede. Kikiki! Kikiki!" Men der var
noget Andet i dens Skvattren, mens den hoppede op og ned,
vippende med Stjerten og dreiende Hovedet tilside og opad, somom
den speidede efter Noget. Ja den speidede efter Noget: efter
Præsten og Klokkeren og efter det sidste Skimt af Menigheden,
som endelig dreied om paa Veien og forsvandt.
Kikiki!" Vips! da fløi den indigjennem den aabne Kirkedør,
og kom inden et Par Sekunder med Sølvkalken i Nebbet. Der
dryppede endnu nogle Viindraaber af den, og hvor de faldt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
