Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.274
hvilket man kunde see paa deres egne Damers Miner — vidste paa en
Prik hvor stort Forraadet var deraf, og i hvad Orden de vilde komme,
skjøndt ikke destomindre det gode Gamle optoges bestandig som godt
Nyt. Men med Deres ærværdige Farbror var det en anden Sag. Han
var Perlen imellem alle gamle Kavalerer; passerede for at være uud
tømmelig i den Retning; og i de Dage tabtes der Veddemaal fra Aar
til Aar paa at de samme Skaaler skulde ved samme Leilighed komme
igjen. Nogle, f. Ex. for gamle Norge", Norges Flag", Handel og Sø
fart" vare vel faste; men paa de øvrige skulde ingen lure Farbror"
(som han kaldtes af hver Mand) naar han var i det Hjørne. Og det
var han altid, og strax naar han var kommen tilbords, og alt gik efter
gammel Skik.
Men De skulde have seet salig Farbror da det store Gjæstebud var
hos Amtmanden, og han paa anden Haand var bleven betydet fra Fruen,
at Sang og Skaaler ikke længer vare imode! Han holdt sig indtil
Desserten; men da udbad han sig af den naadige Fru Tilladelse til at
deklamere et Stykke, og saa reiste da Gamlingen sig og deklamerede
med megen Sandhed Bjerregaards Før og Nu", hvilket jeg her vil give
en Plads i dette Brev, da det ellers kun findes i en liden Samling, som
er ligesaa efemerisk som dens Navne, nemlig iNytaarsgaven Sneklokken":
«Naar Harpen tier ved breden Bord,
Da trives ei Samfundets Glæde",
Saa hed det fordum blandt os i Nord,
Da lystige Svende mon qvæde.
Man sang som Hver faavde lært det bedst,
Og munter og livsglad var Vært og Gjæst.
Og Fryd og Gammen og Spøg og Sang
Om Hjerterne Rosenbaand slynged’;
Ved munter Skjemt og ved Glassets Klang
Selv Oldingens Barm blev forynget;
Og Frihed hersked’ om gjæstmildt Bord,
Paa Guldvægt man veied’ ei sine Ord.
Men varmt slog Hjertet i Nordmandsbryst,
Naar Kjæmpers Fædreland" runged’;
Med dobbelt Styrke klang mandig Røst,
Og Ønsket var ei tvetunget;
Og tre Gange tre efter tømmet Pokal
Et Hurra runged’ i Høienloftssal.
I muntert Samqvem svandt Dagen bort,
Om Aftenen blev man tilsammen;
Man fandt, at Tiden løb altfor fort
I Samlivs fortrolige Gammen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
