Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Farbrors 474 Skaaler. 275
Og naar man gik hjem til sin Årnes Fred,
Da venlig Minder man bragte med.
Nu sidder man stivt om det brede Bord,
Hvor ingen Gammensord mæles;
Ei lyder Sang, ei frimodige Ord,
Og Glæden af Hensyn maa qvæles.
For fine er vi til Glassenes Klang,
For alvorsfulde til munter Sang.
Selv Ynglingen hvisker og strækker frem
De Følehorn skarpe og fine,
For at sondere saa smaat med dem
Og forme deretter sin Mine.
Paa Frihedens Vei man ei vover sig langt;
Etikettens Snørliv er dertil for trangt.
Og drikkes en Skaal, skeer det stille og tyst
Fast som en Votering paa Thinge;
Ei Hurra toner fra fulde Bryst
Og intet Glas monne klinge;
Man sætter det hen og Alt er forbi
Med hele den kolde Ceremoni.
Til Lykke blev ogsaa det Lag forbi,
Hvor Gjæsterne sad som paa Pinde;
Man takker sin Gud, at man nu er fri
For Kjedsomhed dennesinde.
Man drikker sin Kaffe og søger sit Hjem,
Bort Stadsminen kaster, og gjør sig beqvem.
Adskilligt ret Godt har vel Tiden os bragt;
Men Samlivets venlige Hygge
Er borte; i al denne Stivhed og Pragt
Kan ikke sit Tempel den bygge;
Og Spørgsmaal: — om Alt det, som Tiden har skabt,
Kan gi’e os Erstatning for hvad vi har tabt?
Men lad os nu, Venner, for denne Gang
Tilbage i Tiden os sætte
Med lystelig Tale med Spøg og med Sang,
Og rigtig os Hjerterne lette ;
Pokalen lad vandre, lad tone vor Røst
I Sange om Norge om Venskab og Lyst!"
Farbror havde formegen naturlig fiin Takt til ikke at mærke, at han
havde forløbet sig imod Vært og Værtinde; men han hviskede ogsaa
strax til mig: Der seer du, min Gut, hvad der kommer af den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
