Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 339
det Elskværdige i Otaheiterens letsindige Vildhed, det Vemodige,
som zittrer under Europæerens Forbrydelser, er uvilkaarlige Frem
brud af denne naturlige Ædelhed, som er den altid vedhængende
Paradismuld ved Perfektibilitetens Rodtrevler.
Men selv om vi fornegtede denne Tro, hvis Bekjendelse gjen
tages i ethvert Barneaasyn og første Yttringer af Fornuft og fandt
de koldhjertede Anskuelser rimeligere, der skildre Mennesket
som et vildt Dyr fra Begyndelsen af, der kun har Nøden, Ego
ismen og sin Organisation at takke for hvad det er — selv om
vi fraskrive Menneskehjertet, den indre Gemytlighed, al Andeel
deri — er det dog i mange Henseender Culturens Opgave at
synes tilbagevendt til Naturen, og det ikke til en blot ideal, men
til en reen menneskelig, saaledes som den virkelig fremtræder
i ædle Personligheder, ja som Nationaltræk. Ligesom man af
Kunstrytteren fordrer Araberens Ugenerthed i hans Præsta
tioner, kræves af den sande Kultur Naturens ædle Gediegenhed
i selve dens Forfinelse, der kun skal være det ædle Metals
Politur.
Forfinelsen eller Sædernes ydre Kultur er det Første, som falder
lagttageren i Øinene, og hvorefter man oftest bedømmer en Na
tions hele Standpunkt i Kultur. Men denne har intet usikkrere
og troløsere Fysiognomi. Paalideligere er da dens andet Janus
ansigt Dannelsen eller Smagens Kultur, men som er vanskeligt
at see med et upartisk Øie. Forfinelsens ideale Øiemed overalt
skulde være at lade Samfundslivets Dyder vise sig i den be
hageligste Skikkelse, at forskjønne det, mildne dets Konflikter
og tilhylle Lidenskabernes fremstikkende Udkanter; men det er
en Fordærvelse, som ofte har udbredt sig fra Hofferne til Folket
og besmittet Nationalkarakteren, naar man har troet at erstatte
Moralitet med Forfinelse, Sædelighed med Sæder, det Væsent
lige med Skinnet, eller endog den blotte Dannelse med endeel
Smidighed i Omgang og Ziirlighed i Udtryk. Til en vis Grad,
der holder sig inden det Naturlige, og ikke tilintetgjør andet ved
Menneskenes Individualitet, end det Stødende derved, kan en
kultiveret Nation heller ikke undvære denne Kulturens yderste
Udblomstren, hvis skrøbelige Flor dog yder Menneskene et Ly,
hvori de kunne nærme sig hverandre og bekjæmpe hverandres
Anskuelser uden at Selskabets Fred derfor brydes. Forfinelsen
har da næsten Karakteren af en Kulturens Opfindelse for at be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
