Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter. 345
historien kun de uforvittrede tilbage, hvorved hans Sværd hjalp
Donauen i at sætte Tyrkerne en Grændse, og saaledes at hindre
Asiens Barbari fra at trænge ind over Europas Civilisation. In
dividualiteter, om end nok saa fremragende, bemærkes ikke af
Kulturhistorien uden de have repræsenteret aandige, sædelige
eller usædelige, Tendentser eller paa anden Maade indvirket paa
Frem- eller Tilbagegang i Velvære. Det er Lysets og Mørkets
Dæmoner, den vil see i sine Helte. Derfor glemmer den ligesaa
lidt Seleuciderne som Makkabæerne, Alba og Wallenstein som
Oranien og Gustav Adolf, men fremhæver Personlighederne i
endnu skarpere Belysning imod hinanden end Verdenshistorien.
VI.
Men Kulturhistoriens fortjenstfuldeste Øiemed er, at den ud
soner os med Verdenshistoriens Synder og Voldsomheder, lader
os opdage Orden i dens forvirrede Skuespil, og tilintetgjør den
Sats, som paatrænger sig ved dettes grufulde Scener, at den Gud
ikke aabenbarer sig i Historien, som i den harmoniske og symme
triske Natur, hvor enhver Kraft staaer paa rette Sted og opfylder
sin Bestemmelse, og saa rørende tiltaler vore Hjerter. Tvertom
overtyder den om, at den samme Gud, som raader i Naturen,
lever endnu større og mere forherliget i Historien, uden at den
derfor opgiver sine Hovedgrundsætninger, at Menneskeheden har
vundet sin Kultur ved Selvdannelse , at Kulturens Hovedøiemed
er Humanitet d. e. Mennesket i sin Fuldkommenhed som Menne
ske, og at dette saaledes indslutter Midlerne og Øiemedet i sig
selv. Alle Guds Værker have sin Bestaaen i sig selv; de beroe
paa Ligevægten imellem modstræbende Kræfter og denne haand
hæves af en indre Magt. Krystallen antager ikke sikkrere sin
Form ved Selvdannelse ifølge en Lov i dens Indre, som tillige er
udbredt i Naturen, end Menneskeheden sin aandige Form. Men
denne Naturmærkværdighed er ikke maskinmæssig ; Aandernes
Rige er grundet paa sædelig Frihed; og fysisk Tvang er ikke
andet end et af Motiverne for denne til at sætte sig i Virksomhed.
I sin Stræben efter en forædlet og lykkelig Tilstand har Mennesket
kun faaet Anvisning paa sin egen, gudgivne Kraft; og det viser
sig, at den har været tilstrækkelig. Efter dets Væsens Grundlove
kan ingen for Jorden fremmed Magt være dets Fører; men sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
