Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.346
Fremgang har det maattet søge i egen Indsigt og Virksomhed.
Kulturhistorien erkjender ingen Menneskehedens Fornedrelse til
en Sammendyngning af sandsløse Maskiner, der, tilligemed Virk
somhedsdriften, Anstrengelser efter et fritvalgt Maal og udhol
dende Opofreiser, tilintetgjør enhver Mulighed af et høiere Til
kommende. Men den erkjender en høiere Viisdom i Menne
skesjelens Organisation , hvori tillige Menneskehedens Maal og
Med og Midlerne til at naae dette d« e. dens Villie, Reglerne for
Livet ere foreskrevet. Og efter disse den uendelige Visdoms
store Love, som ligge til Grund for Alskabningen, ere de Kræfter,
som virke for Forbedringen af Menneskets Tilstand, Sædelig
hedens og Civilisationens Kræfter i det hele de modstridende
Tendenzer langt overlegne, saa det er en Taabelighed at regne
paa overordentlig overjordisk Bistand, og at vente derpaa med
Hænderne i Skjødet naar tilstrækkelige Hjælpemidler ere for
haanden inden Menneskeheden selv. Intet har skadet denne
mere i dens Udvikling, end den sløvsindede Lære, at Menneske
heden overhovedet enten ikke er istand til nogen blivende høiere
Tilstand af Kultur, eller idetmindste ikke kan naae den uden
Underværker ovenfra. Herder siger : naar man holder Forsynet
for et Gespenst, som skal møde os paa alle Veie og uophørligt
afbryde de menneskelige Handlingers Løb, for blot at opnaae
dette eller hint af Fantasiens eller Vilkaarlighedens Øiemed, saa
tilstaaer jeg, at Historien er et saadant Forsyns Grav, men for
vist ogsaa en Grav til Sandhedens Bedste. Thi hvad var det for
et Forsyn, som enhver kunde bruge til en tjenende Geist i Tin
genes Ordning, til sin indskrænkede Hensigts Bundsforvandte, til
Beskyttelsesdæmon for sin smaalige Taabelighed? Den Gud, jeg
søger i Historien, maa være den samme, som er i Naturen, Ogsaa
i den maa altsaa Naturlove gjælde, som ligge i Tingenes Væsen,
og hvorover Guddommen saameget mindre maa hæve sig, som
den just i dem, den selv har grundet, aabenbarer sig i sin høie
Magt med en uforanderlig Rigdom, Godhed og Skjønhed."
Men fordi ingen hjælpsom Genius lærer Mennesket at skille
det Sande fra det Falske, det Gode fra det Onde, eller fører
det uden Møie til Seieren, og ingen beskyttende Magt staaer den
ædlere Stræben ved Siden i Kampen mod overmægtig Raahed,
og fordi Mennesket kun har sine Anlæg til Fornuft, sædelig For
ædling og Samvittighedens Stemme — kunne vi derfor nære rin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
