Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog I. 367
kjendtskab til den danske Literaturs senere Frembringelser baade
paatrænger sig i Selskabslivet og bør, baade for de gamle For
holdes og sin egen Skyld, kunne fordres af den dannede norske
Yngling: have vi troet, ogsaa at burde følge denne danske For
grening af hiin ældre egentlige Fælles-Literatur, som baade har
overført i sig flere af dennes berømmelige Navne og udblomstret
i nye, og i et passende Forhold at optage endeel af dens Frem
bringelser efter Adskillelsen. Noget gjensidigt Behov eller nogen
egentlig streng Ret dertil finder vel ikke længere Sted ; men hvor
meget end vort Folk, ved Opmærksomhed for sit Old- og Almue-
Sprog, ved Forfatteres Gjenerobringer og Fremhentninger derfra
og ved grammatikalske og lexikalske Arbeider — Arbeider i selve
Gruberne — i Tiden vil kunne udvikle en Eiendommelighed i
Skriftsproget , vil dog denne lykkeligere Efterslægt maatte ind
rømme, at indtil vore Dage finder dog imellem begge Folk en
saadan Adgang Sted til hinandens literære Prydelser som imellem
Naboer, der dog kunne see over Gjærdet ind i hinandens Haver.
At den Ene nu synes saa overmaade meget bedre om sin, kommer
maaskee af, at Jordbunden dog vel ikke er saa eens endda eller
driver saa ganske de samme Væxter. Forskjel i politiske og
Natur-Forholde have virkelig ogsaa i det Hele afpræget sig i
begge Literaturers , navnlig i dens poetiske Frembringelsers,
Charakter, og temmelig snart efter Adskillelsen ville de Danske
have fundet det ogsaa med Hensyn til Sproget. De kaldte det,
at Normændene begyndte at skrive vel norsk, for norsk til i alle
Udtryk at kunne blive forstaaede af Danske. Og naturligt ; alene
vort Lands fysiske Beskaffenhed har gjort vort Sprog rigt paa
Benævnelser, de Danske ikke kjende noget til, fordi de ikke have
Tingene derfor. Og nu hertil Opdragelsen og Uddannelsen hjemme
i selve Landet, Exemplerne m. m. — sandelig, der tør være noget
i hiin Klage, at man i Danmark ikke læser norske Forfattere
ganske med samme Lethed som vi de danske, hvis hele Sprogs
ikke store Omfang er os bekjendt.
Men Tidsaanden er ogsaa imod enhver saadan vilkaarlig Af
sondring, og de Lærere i Modersmaalet, som vi have forelagt de
Grændser, der lade sig afstikke i Valget til en Læsebog for den
norske Ungdom, have været af den Mening, at Bogen, saaledes
som vi ovenfor have afstukket dem, vilde, uden at give Slip paa
Noget af sin Nationalitet , blive brugbarere og afsætteligere for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
