Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
Literatur tæller baade i Videnskabelighedens alvorligere og æsthe
tiske Grene talrige og lysende Navne nok til at gjøre Skriget om
vor literære Armod uretfærdigt og en fortsat Afhængighed af
den danske Literatur unødvendig. Men vi bør ikke alene faae
Øinene op for dette sande Forhold ; men ogsaa benytte det. Det
er ikke alene saarende og uretfærdigt imod det Folk, hvis Ungdom
skal undervises, saaledes som skeet er, at give dets egen Literatur
en underordnet Plads ; men det er ogsaa skadeligt, først som vild
ledende, fordi det strider imod en historisk Sandhed, og dernæst
fordi det ikke blot er Viden og Dannelse, Ungdommen skal er
hverve igjennem deslige anthologiske Underviisningsbøger, men
ogsaa, i Agtelsen for de fædrelandske videnskabelige Fortjenester,
den fineste Næring for Fædrelandskjærligheden og andre af dens
ædleste Følelser, Et Folks Literatur er dets Sjeles Fædreneland ;
Universitetet er Hovedstaden deri; og det baader Ynglingerne,
at de vide og føle, at de have et — et, som ogsaa har Krav paa
deres Kræfter.
Fælles-Literaturen før 1814, hvortil saa mange lysende norske
Navne, Foreningens intime Beskaffenhed og Fællesskab i Uni
versitetet hjemler Norge en uomtvivlelig lige Adkomstret, og vor
egen Green af den siden hiint Aar i tvende selvstændige For
greninger spaltede Fælles-Literatur tilbyder rigeligt Emne for en
Læsebog for den norske Ungdom, fra Henlæggelsen af Børne
bøgerne af og til Afgangen til Universitetet. Vi skulde endog før
1814 kunne indskrænke os til hine norske Forfatternavne, und
være ethvert Bidrag af den senere danske Literatur, og saaledes
ganske være os selv nok, uden at derfor nogen Deel og Art af
Literaturen skulde savnes eller mangle paa at blive værdigen
repræsenteret. Men nu, da det er saa, at Nordmændene foruden
Adkomstret til Fælles-Literaturen før 1814 og Eiendomsret til den
Literatur, de selv have erhvervet sig siden dette Aar, ogsaa have
Benyttelsesret til den, der samtidigen har udviklet sig paa dansk
Bund — da altsaa Literaturen danner en Stamme med to Grene
og Kroner, der hver for sig fra samme Spaltningspunkt, men med
eiendommelig Farve, skyde i Høiden — da en Literaturs Værd
betinges af dens Rigdom og Omfang — da Sprogmidlet for begge
Literaturer, paa Enkeltheder nær, fremdeles er det samme — da
Skrivesprogets Omfang og ikke Politikens Afsondringer formeentlig
antyde Grændserne for et Arbeide som nærværende, og da Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
