Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog I. 377
stiller sig f. Ex. klarere efter Skildringen af den fredsommelige
dugsprængte Morgen, hvis Rolighed snart skal afbrydes, hvis klare
Blaa snart skal fordunkles. Slaget er forbi; Solen staaer der
atter klar og høit paa Himmelen — et Billede paa den evige,
over Menneskenes Liden og Stræben ophøiede Viisdom. Snorre
glemmer saaledes ikke at skildre Solformørkelsen paa Slagdagen
ved Stiklestad. Han vil, at Læseren ogsaa skal føle noget af de
Kjæmpendes Rædsel derfor. I denne Udmaling af enkelte mærke
lige Omstændigheder, som forøvrigt maae være historisk sande,
er da et vist Brug af Poesien tilladt i den historiske Stiil. Sandsen
for dennes eiendommelige Hovedegenskaber, Simpelhed og Værdig
hed, ikke smaalige æsthetiske Regler, maa afgjøre hvormeget. I
Skildringer fra den moralske Verden, saasom i Charakteristiker"
og Charaktertræk", der yde den historiske Stiil megen Livlighed,
samt i Levnetsbeskrivelser" maa Historien derimod bruge Grav
stikkens Simpelhed, ikke Penselens Farverigdom.
Sagaen.
Ved en Saga forstaae vi en Fortælling om Begivenheder og
Personer fra Nordens Oldtid, affattede i det dengang for Nordens
trendeßiger fælles Sprog, Norræna-Tunge". De fleste ere skrevne
af Islændere, og da disse vare af norsk Blod og oftest norske
Undersaatter, og da de Begivenheder, de fremstille, især ere ind
flettede i den norske Historie, tilhøre de vor Literatur, som i dem
og i Snorre Sturlesøns Heimskringla" eller Ynglingaættens og de
norske Kongers Sagaer indtil Kong Sverrer samt i deres Fortsæt
telser besidder sin kostbareste nationale Skat. Af dette Værk tæller
vor egen Literatur to Oversættelser, nemlig Peder Claussøns fra
Slutningen af det 16de Aarhundrede og Jacob Aalls fra de sidste
Aar, og i begge gjengives vort Oldsprogs Aand og Bygning med
saadan Troskab, at de, foruden i historisk, ogsaa i sproglig Hen
seende ere af stor Vigtighed og Interesse. Snorre Sturleson og
de bedste af de Sagaer, som fremstille enkelte anseete Familiers
og Mænds Historie, vare ikke alene i sig selv Mønstre paa en
historisk Stiil; men Oversættelserne, og navnlig den Aallske af
Snorre, ere det ogsaa paa en national. Vi føle, at de samme
Vendinger og Ord vilde være os naturlige og gjængse, om Nor
mændene stedse vare forblevne sig selv, og de ere os ikke mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
