Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Avhandlinger. — Oplysnings-skrifter.
at vor Forestillingsevne ikke skal stødes ved voldsomme Sted
forandringer (Stedets Eenhed). Ved reciterende og syngende Chor
bag Scenen søgte de græske Dramatikere at udfylde Pauserne
mellem de enkelte Handlinger, og saaledes at henføre Tilskuernes
Indbildningskraft umærkeligt over de mellemliggende Afsnit af
Tiden; men med større Frihed hæver det moderne Drama sig
over hine strenge Eenhedsforskrifter , idet Afdelingen i Akter,
hvorunder Skuespillet, men ikke Handlingen selv i Tilskuernes
Forestilling, staaer stille og Teppet er nede, baade tillader Sted
forandring og Tilskuerens Forestillingsevne at flytte sig igjennem
Tiden til den Scene, som atter aabnes for ham. Denne Inddeling
af Dramaet kan vel bestaae af færre, men ikke af flere end fem
Akter, fordi enhver fuldstændig Handling indbefatter fem Hoved
momenter i sig, nemlig Begyndelse (Expositionsscenerne), Frem
gang (Forviklingsscenerne), Knude eller Høide, Begyndelse til Op
løsning, virkelig Opløsning eller Ende (Katastrofe). Alle et Dramas
Scener maae staae i nøie Forbindelse med hinanden, og enhver
Akt maa udgjøre en Periode i Handlingen og ende med en betyd
ningsfuld Situation, som imidlertid holder Forventningen spændt.
De Scener, som kunne finde Plads i en Læsebog, kunne derfor
ikke blive synderlig andet end Exempler paa Dialog og paa dra
matiske Stiilformer.
Saa forskjelligt som det menneskelige Liv kan vise sig, saa
forskjellig kan ogsaa den dramatiske Poesi være’, men da der i
Mennesket gives to Gemytstilstande , der ere hinanden saa be
stemt modsatte som Tidens Inddeling i Dag og Nat, nemlig Sorg
og Glæde, Lidelse og Velbefindende, Alvor og Spøg, antager Dra
maet een af disse to Charakterer, og deler sig i to Hovedarter,
Sørgespil (Tragedie) og Lystspil (Komedie). Skillet imellem disse
er opfyldt af en ligesaa talrig Mængde Mellemarter som der ere
Mellemtilstande mellem hine to hinanden modsatte i Gemyttet.
Tragedien staaer isoleret; men en saadan Mellemart mellem
den og Komedien er det egentlige Drama eller Skuespil, som er
af alvorlig Charakter uden dog at kunne kaldes tragisk. Efter
Stoffet kan Dramaet være romantisk, historisk, idyllisk og didak
tisk. Tidsalder, Sæder, Tro og Nationalitet, som overalt har
stor Indflydelse paa Dramaets Charakter, har hos de sydroma
niske Nationer ogsaa fremkaldt det geistlige Drama. Det musi
kalske Drama kaldes en Opera, naar det hovedsagelig bestaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
