Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Læsebog IL 403
af syngbare Vers og er af nogen Udstrækning ; er Forholdet
omvendt mellem Dialog og Sang, kaldes det Syngestykke’, og er
det af mindre Omfang, men dog rigelig gjennemflettet med Musik,
kaldes det Operette. I samme Forhold, som Operaen staaer til
Syngestykket, staaer dette i til Vaudevillen, hvor enkelte Sange
(„Arier", hvor disse udføres af en enkelt Stemme) ere indblan
dede i Texten, hvis Stof som oftest kun er en Anekdot Navnet,
ligesom Tingen selv fra først af, er fransk, og betyder en Gade
vise. Dennes Stof, en passeret Anekdot, dramatiseredes i Vaude
villen. Melodrama er ogsaa en blandet Art af det musikalske
Skuespil, hvori især Recitativet forekommer (rhytmiske Strofer,
der reciteres syngende og til Musik). Den lyriske Vexelsang og
Kantate og den kirkelige Kantate (Oratoriet), hvori Personer op
træde i de forskjellige Stemmer, kan ogsaa siges at være af
musikalsk-dramatisk Natur. En ikke for Scenen bestemt Afart
af Dramaet er ogsaa det dramatiske Sædemaleri, der som oftest
er af didaktisk Charakter. Det muntre Drama falder ganske
sammen med Komedien (Lystspillet), som med Hensyn til An
lægget enten er Situations-, Intrigue- eller Charakter-Stykke,
eftersom en af disse Egenskaber især er fremtrædende og fængs
lende Interessen. Komedien maa være lunefuld (humoristisk),
og er fortrinlig egnet for Satiren. Mindre satiriske Stykker,
hvori Forfatteren tåger mindre Hensyn til Scenen end til at
slippe sit Lune løst, kaldes Farcer.
Sørgespil (Tragedie).
I Sørgespillet see vi Menneskets Frihed i Villen og Handlen i
en Kamp mod Verdensstyrelsens Nødvendighed (Skjebnen), hvori
det før opgiver Tilværelsen end denne sin sjelelige Frihed. Ide
græske Tragedier fremtræder denne sædelige overjordiske Magt
i flere Personifikationer som Guder. Dette Forhold mellem
Menneske og Guddom maa paa den ene Side lade os beundre
den menneskelige Naturs Kraft, medens det paa den anden
viser Guddommens frygtelige Storhed. Den tragiske Helt for
svarer og bevæger gjennem en Række af beundringsværdige
Handlinger sin sjelelige Frihed indtil det Sidste, vi i Sørgespillet
see af ham. Hvad enten Døden bliver Følgen af hans frie Hand
ling eller ikke, ruller Teppet nedover ham som den, der er for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
